Aarhus 1900 bekræfter potentiale i dansk stafetsatsning for herrer
Dansk stafet har fået en revitalisering i disse år. Kvinderne har vist hvad de kan, og nu er turen kommet til herrerne der nu viser gode tegn på flotte præstationer her også.
Kvinderne har gået foran med flotte resultater, og en snarligt kommende deltagelse ved VM senere i oktober i år. Stafetsatsningen blev tidligere på sommeren udvidet til også at inkludere herrerne. De yngre herrer gik foran ved EM U23 og fik her et rigtig flot resultat, som er ét resultat på vejen af mange resultater. Nu viser også seniorherrerne potentiale.
Til det netop overståede DM var der også en sensation af et resultat på stafetsiden. Her bekræftedes det, at seniorherrerne også kan noget. Det blev endda bekræftet til et DM, hvor man deltager opdelt i klubhold, og der må derfor være mere i vente hvis man samler de bedste på tværs af klubber.
Aarhus 1900’s herrehold imponerede nemlig ved at løbe blot 6/100-dele fra den 30 år gamle danske rekord. Til DM løb de 40.48 sek. Den danske rekord er 40.42 sek. sat af Sparta i 1989.
Steffen Knudsen startede, så overtog Andreas Martinsen, der gav dem til Simon Hansen og slutteligt løb Kojo Musah ind over stregen med depechen. Kojo Musah så ud til at løbe lidt afslappet ind over målstregen de sidste par meter, da sejren var i hus, så mon ikke der der var et par hundrededele at hente.
Aarhus 1900 har sprint/hæk landstræneren, Mikkel Larsen, som kan tilskrives en stor del af successen i den danske stafetsatsning.
Det her er endnu et flot resultat i en perlerække af stafetresultater på det sidste, og det bliver spændende at se hvad det kan drives til såfremt herrernes selv er med til at satse på en 4x100m satsning.
Stafet er på den seneste blevet noget andet og noget mere fokuseret. Hør her lidt tanker fra det danske stafethold til EM U23.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere