Anna Møller sikrer sig sin første VM finaleplads med ny dansk rekord ved VM i atletik
Årets VM blev med danske øjne skudt i gang med et brag af en præstation. Første dansker i aktion var Anna Emilie Møller, der med NY DANSK REKORD og NY U23 EUROPAREKORD på 3000m Forhindring i 9.18,92 min. sikrede sig sin første VM finaleplads på banen i hendes foreløbige karriere.
Det er ved at blive en normal måde at berette om Anna Emilie Møllers præstationer. På de helt store scener formår hun bare at præstere gang på gang og sætte nye danske rekorder. I år så vi det til at starte med ved VM i Cross Country løb i Aarhus i marts hvor hun med en 15. plads blev bedste ikke-afrikanske løber. Nu har hun altså her til aften løbet sig i finalen ved VM på 3000m Forhindring samtidig med hun løber NY DANSK REKORD og NY U23 EUROPAREKORD.
Anna Emilie Møller løb i 2. af 3 heats ved den indledende runde på 3000m Forhindring. Fra hvert heat gik de tre hurtigste videre (Q), og så gik seks videre på bedste tider på tværs af heatene (q).
Anna Emilie Møller stemplede fra starten af løbet ind og lå med frontgruppen hele vejen. En frontgruppe bestående af den kenyanske verdensrekordholder, Beatrice Chepkoech, og den tyske europamester, Gesa Felicitas Krause, samt amerikanske Courtney Frerichs. Anna Emilie Møller løb de to første km på omkring 3.07-09 min/km. Den sidste kilometer løn hun i hurtige 3.01 min/km. Sluttiden blev 9.18,92 min. der sikrede hende avancement til finalen som den hurtigste af dem der gik videre med lille q på bedste tider på tværs af heatene. Det er samtidig den fjerdehurtigste tid løbet på tværs af alle heatene.
Tilbage i 2017 ved VM missede Anna Emilie Møller VM finalen på forhindringsdistancen med blot ca. 4 sekunder ved at blive nr. 8 i sit heat.
Finalen løbes mandag den 30. september kl. 20.50.
FORBEREDT TIL VARMEN
Det er meget varmt ved årets VM i Doha, Qatar. Meget meget varmt, og med en luftfugtighed der måles helt op imod 85 %. Anna Emilie Møller og marathonløber, Thijs Nijhuis, har med Team Danmarks hjælp forsøgt at forberede sig på varmen. Se her hvordan det gik til da Anna Emilie Møller var forbi.
For at stadig gøre det nogenlunde acceptabelt under konkurrencerne, så har værtsnationen bygget verdens største udendørs airconditionsystem på atletikstadionet, der skal holde temperaturen på et acceptabelt niveau inde på selve stadion. Dog bor og lever atleterne uden for stadions kølige temperatur. Der træner de også, og også opvarmningsstadion er i den varme hede der er i Doha. Det bliver altså selvsagt med en del udfordringer når det danske hold skal finde sig til rette i Doha før og under konkurrencerne.
Anna Emilie Møllers program ved VM er det nedestående.
Markeret med fede bogstaver er de gange der er garanteret deltagelse. Deltagelse ellers afhænger af avancement. Alle tider er danske tider.
- Fre 27. sep. kl. 17.55 / Anna Emilie Møller / 3000m Forhindring, Indledende runde
- Man 30. sep. kl. 20.50 / Anna Emilie Møller / 3000m Forhindring, Finale
- Ons 2. okt. kl. 17.25 / Anna Emilie Møller / 5000m, Indledende runde
- Lør 5. okt. kl. 20.25 / Anna Emilie Møller / 5000m Finale
Hele det danske landsholds deltagelse ved VM er det nedenstående. Markeret med fede bogstaver er de gange der er garanteret deltagelse. Deltagelse ellers afhænger af avancement.
- Fre 27. sep. kl. 17.55 / Anna Emilie Møller / 3000m Forhindring, Indledende runde
- Man 30. sep. kl. 20.50 / Anna Emilie Møller / 3000m Forhindring, Finale
- Tir 1. okt. kl. 16.30 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Indledende runde
- Ons 2. okt. kl. 17.25 / Anna Emilie Møller / 5000m, Indledende runde
- Ons 2. okt. kl. 20.05 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Semifinale
- Fre 4. okt. kl. 19.40 / 4x100m Kvindelandsholdet / 4x100m, Indledende runde
- Fre 4. okt. kl. 20.30 / Sara Slott Petersen / 400m Hæk, Finale
- Lør 5. okt. kl. 20.25 / Anna Emilie Møller / 5000m Finale
- Lør 5 okt. kl. 21.05 / / 4x100m Kvindelandsholdet / 4x100m, Finale
- Lør 5. okt. kl. 22.59 / Thijs Nijhuis / Marathon
FØLG MED PÅ TV
VM i atletik kan ses på TV2 Play (mod abonnement) eller på NRK (norsk kanal).
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere