Cross Nationals 2. runde afviklet i Aarhus
2. runde af Cross Nationals stævneserien var henlagt til Aarhus, hvor Århus 1900 var arrangør. Århus 1900 har fået stor ros for deres afholdelse og valg af rute. Ruten lå på en cykelbane, hvor enkelte dele var inden for cykelkredsen og andre udenfor. Det var en primært flad rute med store bløde sving. Grundet vejret var underlaget lidt blødt, men mestendels fri for vand.
UDTAGELSESLØB TIL EM CROSS COUNTRY
Løbet var udover at være en del af Cross Nationals stævneserien også et udtagelsesløb til EM Cross Country (herefter benævnt EMXC) den 8. december. Her udtages løberne på tirsdag den 26. november af cross landstræner, Lars Lindstrøm.
Løbet må på trods af ordlyden mere siges at være et iagttagelsesløb end et decideret udtagelsesløb, da udtagelseskriterierne ikke statuerer, at en bestemt topplacering giver automatisk udtagelse til cross. Derfor skulle løberne også ud at vise hvad de kunne, så landstræner, Lars Lindstrøm, kunne få et indtryk af niveauet. Tirsdag vil det vise sig hvem der gjorde sig fortjent til at komme med til EMXC.
Hos herrerne blev fronten hurtigt skabt af en 4-5 mands-gruppe, der meget af vejen bestod af Frederik Ernst, Mikkel Dahl-Jessen, Jacob Simonsen, Jakob Dybdal og Theopile Bigirimana. Sidstnævnte er ikke dansker og kan derfor ikke udtages til EMXC. Undervejs fik Andreas Lommer løbet sig op til frontgruppen efter et lidt langsommere udlæg. I front kommer Mikkel Dahl-Jessen ind som den første over målstregen, derefter Andreas Lommer og så Jacob Simonsen.
Hos kvinderne var det meget af vejen et parløb mellem Simone Glad og Maja Alm. Førstnævnte skulle ende med at løbe med 1. pladsen. På 3. pladsen kom Kahren Ehrenreich, der undervejs havde overhalet Line Brandt Pedersen og dermed erobret 3. pladsen.
Hos juniorerne var det for de to første juniordrenge en gentagelse af 1. runde. Her løb Joel Ibler Lillesø og Anton Østdal i front sammen det meste af vejen. Anton Østdal endte med at komme ind på 1. pladsen. Efterfølgende havde vi Elias Shifris og Markus Kirk Kjeldsen, der havde løbet sammen meget af vejen. Markus Kirk Kjeldsen trak af de to det længste strå, og han kunne løbe ind på 3. pladsen.
Hos juniorpigerne var det Laura Valgreen Petersen, der skulle tage en klar 1. plads. På 2. og 3. pladsen kom hhv. Sofia Thøgersen og Klara Hansen.
CROSS NATIONALS STÆVNESERIEN VENDER RETUR I 2020
Dette var de sidste to runder af Cross Nationals i 2019. Nu må vi vente til efter årsskiftet med de sidste to runder. Det er den 26. januar og 8. marts 2020 i hhv. Korup og Roskilde, hvoraf sidstnævnte også udgør DM Cross.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere