Nyoprettet Mangekamp Cup starter med DM Inde Mangekamp i Randers
DM Mangekamp indendørs den 1-2. februar 2020 vil være det første stævne i en nyoprettet cup for mangekæmpere. EKC-Vest Mangekamp har oprettet Mangekamp Cup 2020, der består af mindst tre mangekampe, hvoraf DM indendørs og udendørs vil være obligatoriske.
Randers danner for tredje år i træk ramme om DM Mangekamp såvel som DM Masters. Det sker i weekenden den 1-2. februar 2020. Det stævne vil være det første stævne i denne nye Mangekamp Cup 2020. Tilmeldingsfristen til DM Inde Mangekamp er den 20. januar, og dermed vil denne dato også være tilmeldingsfristen for deltagelse i Mangekamp Cup 2020.
Cuppen er oprettet af EKC-Vest Mangekamp, herunder Ulla Kolding, Lars N. Kristiansen, Morten Blumensaat og Jens B. Christensen. I indbydelsen til mangekampscuppen lyder der følgende tekst:
“Hermed indbydes til Mangekamp Cup 2020, der er inspireret af Cup-modellen fra 80’erne – der skabte interesse, faglig udvikling, erfaringsudveksling og fællesskab. Der skabte glæde, grin, udfordringer og spændende talentudvikling på mangekamps egne præmisser – dertil kom ekstragevinsten - flere deltagere ved de danske mangekampe.”
Der er flere rammer for deltagelsen i Mangekamp Cup 2020.
- Den aktive deltager i mindst 3 mangekampe, hvor følgende er obligatoriske: DM mangekamp (inde,) DM mangekamp (ude) samt yderligere én mangekamp (ude.) Ved deltagelse i og resultater fra flere udendørs mangekampe, både nationale og internationale, tæller den bedste med.
- Vinderen i de forskellige aldersgrupper findes ved sæsonafslutning, og er deltageren med den højest samlede score på 3 mangekampe.
- Points udregnes efter IAAF’s pointstabel, vindresultater tæller også med.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere