Forbered dig til Royal Run med ROYAL RUNNERS-fællesskaberne
I 2019 var der 82.319 tilmeldte til Royal Run løbene. Allerede nu rummer startlisterne til 2020 udgaverne af Royal Run over 75.000 deltagere. Nu er der oprettet 65 steder i Danmark med ROYAL RUNNERS-fællesskaber, som laver dedikeret træning frem mod Royal Run. Se hvor og hvordan du deltager her.
ROYAL RUNNERS-FÆLLESSKABER
65 steder i Danmark er der ROYAL RUNNERS-fællesskaber, som laver dedikeret træning frem mod Royal Run. Fællesskaberne er baseret på de klassiske Royal Run-værdier, og det er derfor det sociale aspekt og den gode oplevelse, der er i højsædet. Alle er velkomne i disse fællesskaber, som også fortsætter efter Royal Run 2020.
TRÆNING I GÅ- OG LØBEKLUBBER
I tæt samarbejde med DGI Landsdelene og lokale gå- og løbeklubber udbydes der Royal Run-træning i månederne op til Royal Run. Det varierer fra klub til klub, hvilke distancer de træner op til, og om de både har løb og gang.
PERSONLIGE TRÆNINGSPROGRAMMER
Hvis man hellere vil træne op på egen hånd eller med en ven, så kan man bruge ét af Royal Runs træningsprogrammer.
Royal Run har i samarbejde med løbeeksperterne Thomas Nolan, Henrik Them og David Møller udviklet en række programmer, der kan træne dig op til at blive klar til at deltage i Royal Run på en af de tre Royal Run-distancer: One mile, 5 km og 10 km.
Du kan vælge imellem 12, 8, 6 eller 4 ugers programmer, og der er både programmer for nybegyndere, letøvede og øvede.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere