Hjælpepakke kommer med vigtig og værdifuld hjælp til idrætsforeningerne
Kulturministeriet har tirsdag aften offentliggjort en ny hjælpepakke, der blandt andet betyder essentiel hjælp til idrætsforeningerne.
DIF har den seneste tid arbejdet på højtryk og været i tæt dialog med både ministre og ordførere fra et bredt udsnit af Folketingets partier om behovet for hjælp til dansk idræt. Og derfor vækker det glæde, at der til aften blev sat nogle meget vigtige flueben i corona-hjælp til idrætten.
”I første fase kom idrætten med i lønkompensationsordningen og muligheden for at få kompensation ved større arrangementer. Men krisen kradser langt bredere i dansk idræt og også vores breddeklubber er hårdt ramte. Derfor er vi super glade for, at politikerne har lyttet til os og nu udvider hjælpen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en meget stor tak til kulturministeren og Folketingets partier,” siger Niels Nygaard, formand i DIF.
Helt konkret har Kulturministeriet tirsdag aften offentliggjort, at regeringen og aftalepartierne yder et ekstraordinært tilskud til lokale idræts- og spejderforeninger på 50 millioner kroner. Beløbet skal bruges til at afbøde de økonomiske konsekvenser, som foreninger rundt omkring i Danmark oplever på grund af aflyste arrangementer og manglende indtægter som følge af COVID-19.
”Mange af idrættens ildsjæle arbejder frivilligt på sommerens festivaler, kræmmermarkeder og stævner for at tjene penge til deres klub. Dén mulighed er nu forsvundet. Og sammen med fx manglende indtægter fra salg i pølseboden til klubkampe, risikoen for udmeldelser og udsigten til vigende sponsorindtægter fra de lokale virksomheder er de lokale idrætsforeninger hårdt pressede. Derfor er hjælpen en af de rigtig dejlige nyheder til gavn for vores vigtige idrætsfællesskaber,” fastslår Niels Nygaard.
OM ORDNINGEN
Aftalepartierne har besluttet at yde et ekstraordinært tilskud på 50 mio. kr. til lokale idræts- og spejderforeninger og fortrinsvis til de foreninger, der er hårdest ramt af eksempelvis medlemstilbagegang og aflyste mindre arrangementer med under 500 deltagere.
Midlerne fordeles forholdsmæssigt i de tre foreningspuljer, der allerede eksisterer på idræts- og spejderområdet til lokalforeninger, og som administreres af hhv. Firmaidrætten, DIF og DGI i fællesskab samt DUF. De 50 mio. kr. afsættes med 23 mio. kr. til DIF, 21 mio. kr. til DGI, 3,5 mio. kr. til Firmaidrætten og 2,5 mio. kr. til DUF øremærket spejderne.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere