Kathrine Bebe generober dansk rekord i diskos med forbedring på over 2 meter
I 2019 blev den danske rekord i diskoskast for kvinder forbedret flere gange. Der skulle ikke gå længe inden den blev slået i 2020. I aftes den 23. maj kastede hele to kvinder fra Sparta AM over den nu tidligere danske rekord, og begge med kast på over 58 meter. Kathrine Bebe generobrede den danske rekord med et kast på 58,50 meter. Det er en forbedring på 2 meter 19 centimeter fra hendes PR fra 2019 på 56,32 meter.
Udover Kathrine Bebe kastede Lisa Brix også over 58 meter med et kast på 58,03 meter. Lisa Brix havde med 57,11 meter fra 2020 den danske rekord indtil i aftes. Bebe kastede over 58 meter hele to gange.
Med de to kast forbedrede begge kvinder deres personlige rekorder markant. Serierne var følgende:
- Kathrine Bebe: 58,50 - X - 56,05 - X - 58,26 - X
- Lisa Brix: 55,14 - X - X - 55,52 - X - 58,03
Casper Jørgensen kastede ved samme stævne 54,74 meter.
Ved stævnet kastede Celina Julin fra Sparta AM 63,86 i hammerkast. Det er over hendes danske rekord på 63,49 meter fra 2019, men den forbedrede hun så til 64,60 meter for blot få dage siden den 21. maj.
ÅRGANGSREKORD I DISKOS FOR ANNESOFIE HARTMANN NIELSEN
Et andet sted på Sjælland blev der også kastet diskos. Det var ved et internt kastestævne hos Hvidovre Atletik & Motion. Her imponerede Annesofie Hartmann Nielsen fra netop Hvidovre Atletik & Motion ved at erobre sin første danske rekord, da hun med et kast på 51,26 meter kastede ny dansk ungdomsrekord for P21.
Annesofie Hartmann Nielsen. Foto: DECA Text&Bild
Ved samme stævne stødte Thea Jensen og Maria Sløk fra samme klub hhv. 15,04 meter og 14,04 meter i kuglestød.
Torben Søderberg fra Bagsværd AC kastede ved det stævne med 35,56 meter i spydkast ny mastersrekord for M75-79. Han forbedrede dermed Flemming Orneborgs tidligere rekord med 54 cm.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere