Arrangør søges til DM Hold 2020
Der søges arrangører til en anderledes version af Danmarksturneringen her i 2020.
Danmarksturneringens (også kaldet DT) indledende runder skulle have været afholdt i forårets måneder, men blev aflyst pga. Corona-krisesituationen. Dermed har det længe været et vilkår, at vi i år ikke kan afvikle en traditionel Danmarksturnering i år med en afsluttende finale for Elitedivisionsholdene og kval-runde blandt 1. divisionsklubberne.
Dansk Atletik har dog tilkendegivet at vi ønsker at afholde en alternativ form for DT i 2020, som vi benævner DM Hold 2020. Arrangementet er på forhånd terminssat til den 5. september på den nyoprettede terminsliste med ændringer der kan ses her.
DM Hold 2020 vil ikke have indflydelse på den serielle DT, der årligt skaber op- og nedrykkere i hhv. 1. division og Elitedivisionen. Således vil effekterne af runden fra 2019 gå videre til 2021, hvorfra DT efter planen vil fortsætte som vi normalt kender det.
ARRANGØR FÅR STOR INDFLYDELSE PÅ FORMATET TIL DM HOLD 2020
Specielt til dette DM Hold 2020 søger vi en arrangør, som også er indstillet på at skabe et format, som kan kåre en DM Hold-vinder via et attraktivt én-dags stævne. På denne vis søger Dansk Atletik en arrangør, som ikke er bange for at nytænke hvordan vi kan afvikle et DM Hold-stævne som er attraktivt for atleterne generelt og klubberne specifikt. Fra Dansk Atletiks side vil vi naturligvis være behjælpelig med sparring fra sekretariatets side, men et alternativt DM Hold 2020 kan kun lade sig gøre, hvis en arrangør har idéer og engagement til, hvordan vi i fællesskab kan skabe et attraktivt format ud fra de vilkår som gælder i forhold til den Corona-situation, som vi alle fortsat er nødt til at forholde os til.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere