Fra DIF: stævneaktiviteter bør fortsætte
DIF understreger, at stævneaktivitet hos idrætsforeninger kan og bør fortsætte, hvis de overholder de krav og retningslinjer, som findes på området.
DIF har anbefalet sine idrætsforeninger at aflyse alle sociale aktiviteter som klubfester, filmaftner og lignende – dermed ligger DIF helt på linje med regeringens opfordring til at aflyse sociale aktiviteter i forbindelse med uddannelsesinstitutionerne, skoler og fritidstilbud. Men idrætsforeninger og forbund bliver også i disse dage mødt med spørgsmål om, hvorvidt kampe og stævner skal aflyses. Til det siger DIF’s direktør Morten Mølholm Hansen.
”Vores anbefaling er, at man afvikler kampe og stævner ligesom den daglige træning. Selvfølgelig under hensyntagen til forsamlingsforbuddet og de detaljerede retningslinjer, som er udarbejdet på området. Idrætsforeningerne har hele vejen igennem vist stor ansvarlighed, og det ved jeg, at de også fortsat vil gøre,” siger Morten Mølholm Hansen.
”Det har kæmpe betydning for danskerne og især landets børn og unge, at de fortsat kan dyrke sunde idrætsaktiviteter, hvor de får motion og et smil på læberne. Det giver fysisk og mental sundhed. Der er lavet indgreb, retningslinjer og etableret en stor testkapacitet i Danmark, så vi kan leve et så normalt og sundt liv som muligt omstændighederne taget i betragtning, og i forhold til den normalitet spiller idrætten en meget vigtig rolle,” understreger Morten Mølholm Hansen.
Han understreger dog samtidig, at han sagtens kan forstå, at der er en generel bekymring i samfundet på baggrund af udviklingen i smittetallene og de restriktioner, som er blevet indført.
”Det er klart, at mange gør sig overvejelser i øjeblikket, og foreningsidrætten er en frivillig sektor, hvor forbund, foreninger, forældre og udøvere kan træffe egne beslutninger. Men vores overordnede budskab fra DIF er, at vi skal henholde os til de begrænsninger og retningslinjer, som med grundighed og ansvarligt er udarbejdet på området.”
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere