Nye retningslinjer for 18 kommuners foreninger

Fra 7-22. september 2020 er der indført lokale restriktioner i 18 kommuner i Hovedstadsområdet og Odense afledt af COVID-19 smittestigningen. Dette gælder indtil videre frem til den 22. september.

De lokale restriktioner medfører bl.a., at der lokalt i de omhandlende kommuner kun må forsamles max 50 personer i stedet for 100 personer. Dansk Atletik henviser til retningslinjerne omhandlende denne situation. Se dem nedenfor. 

De 18 kommuner er: 

  • Odense Kommune
  • Albertslund Kommune
  • Ballerup Kommune
  • Brøndby Kommune
  • Dragør Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Gentofte Kommune
  • Gladsaxe Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Herlev Kommune
  • Hvidovre Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Ishøj Kommune
  • Københavns Kommune
  • Lyngby-Tårbæk Kommune
  • Rødovre Kommune
  • Tårnby Kommune
  • Vallensbæk Kommune

Vi henviser til nedenstående retningslinjer der gælder ved forsamlingsforbud på 50 personer.

1. Dansk Atletiks generelle retningslinjer og anbefalinger

  • At man ikke må samles mere end 50 personer
  • At man skal holde afstand
  • At man skal have stor fokus på håndhygiejne.
  • At man begrænser fysisk kontakt
  • At man ikke hoster eller nyser på andre
  • At man skal holde sig hjemme, hvis man er sløj – også ved milde symptomer
  • Der skal være adgang til det sted eller anlæg, hvor udendørsaktiviteten foregår
  • Man hænger plakaten med Sundhedsstyrelsens anbefalinger op på idrætsfaciliteten. 

 

2. Dansk Atletiks specifikke retningslinjer og anbefalinger ifm. adgang til stadionfaciliteter

  • Træning foregår i mindre træningsgrupper, og flere træningsgrupper må gerne være træne i samme område/ zone, så længe det samlede antal personer i området/ zonen ikke overstiger 50 personer. D.v.s. der skal være behørig afstand mellem de større grupperinger á max 50 personer.
  • Klubben opfordres til at udarbejde en skitse over det lokale atletik-stadion med de respektive træningsområder/ zoner på stadion, hvor træningsgrupper á op til 50 personer har deres base  – denne skitse bør synliggøres ved indgangen til stadion.
  • Faciliteten bør primært anvendes af de brugere (klubmedlemmer) der til dagligt anvender denne, og derfor kender regler, retningslinjer og anvendelse for faciliteten og det dertil hørende udstyr. Dette bør annonceres med tydelige opslag ved indgang til faciliteten.
  • Man møder omklædt op på stadion og forlader stadion straks efter træning. Da det anbefales at størst mulig aktivitet forgår uden for faciliteten, så man minimerer brugen af faciliteten (oftest max 90 min) og derved sikrer adgang og plads til flest mulig.
  • Anvendelse af redskaber (spyd, diskos, kugler, stænger m.v.) skal foregå ved en personlig anvendelse af samme redskab under hele træningen og dette skal rengøres før og efter træning med medbragt håndsprit eller anden relevant rengøringsmiddel.
  • Anvendelse af rekvisitter (hække, overliggerne, river, målebånd, startblokke m.v.) skal ske ved at færrest mulige berører disse under en træning, og at disse i relevant omfang (hvor de berøreres) rengøres før og efter træning med medbragt håndsprit eller anden relevant rengøringsmiddel. Berøreres de af flere under en træning, skal de rengøres løbende under træningen.  

 

3. Dansk Atletiks anbefalinger vedr. almene motionsaktiviteter (motionsgang, længerevarende motionsløb, almen styrke- og crossfit træning osv.)

  • Disse aktiviteter kræver ikke adgang til særlige faciliteter og bør derfor flyttes ud i naturen/andre offentlige områder, hvor der er få mennesker forsamlet
  • Specifikt ift motionsløbegrupper er anbefalingen – som under de generelle retningslinjer – at der løbes i mindre grupper med behørig afstand mellem løberne

 

Ikrafttræden

Fra 7-22. september 2020.

Seneste nyheder