Organisationsændring inden for eliteområdet
Som led i en organisationsændring i Dansk Atletik er det besluttet, at den samlede landstrænergruppe bliver en del af Elitestaben, hvor mesterskabsudtagelser m.m. og tværgående indsatser er forankret. Derudover tilknyttes en elitekoordinator til Elitestaben, som de enkelte landstrænere og Elitestaben kan trække på.
Det er et vilkår for Dansk Atletik, at vi er inde i en periode, hvor vi er nødsaget til at prioritere vores indsatser ganske hårdt – det gælder sportsligt såvel som økonomisk. Konkret betyder det, at vi efter gensidig aftale med Michael Jørgensen desværre ikke kan videreføre landstrænerfunktionen i mangekamp som en lønnet funktion. I stedet vil Michael få rollen som udtagelsesansvarlig inden for mangekamp ift. NM og øvrige internationale mesterskaber.
Ligeledes sker der et skifte i landstrænerfunktionen i m/l, hvor Kersti Jakobsen tager over fra Johnny Bagge. Helt overordnet har Dansk Atletik igennem længere tid ønsket at prioritere en ’Endurance-satsning’ målrettet unge talentfulde løbere og deres klubber/ træningsmiljøer i sammenhæng med landstræneransvaret på EM-, VM- og OL-niveau. I de senere år har vi fået fondsmidler til at kunne finansiere en projektansættelse ved siden af landstrænerfunktionen, og nu ophører denne ekstra finansiering med udgangen af denne sæson. Efter tæt dialog med Johnny Bagge er vi derfor nået frem til at det er mest optimalt at samle ’Endurance-satsningen’ og landstræneransvaret i én funktion, men det betyder også, at Johnny ikke har mulighed for at fortsætte landstræneropgaven pga. sit civile arbejde. I stedet er valget faldet på Kersti Jakobsen som ny m/l landstræner, som både har stor erfaring og legitimitet i løbemiljøet – og vigtigst af alt har Kersti ambitioner og visioner for at udvikle danske løbere og deres træningsmiljøer.
Den nye elitestab pr. 1. okt. 2020 kommer således til at se ud som følger:
Bo B. Overgaard, Elitechef
Lars Nielsen, landstræner i spring
Carsten Bomme, landstræner i kast
Mikkel Larsen, landstræner i sprint / hæk / stafet
Kersti Jakobsen, landstræner i m/l
Morten Brammer, elitekoordinator
Med baggrund i forbundets aktuelle økonomiske situation, vil DAF i de kommende måneder efter behov orientere om status og evt. nye prioriteringer i vores organisation som helhed og DAF-sekretariatet specifikt.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere