Atlet Ida Karstoft indgår i designproces omkring nyt landsholdstøj
Det nye landsholdstøj skal designes. Vi har i Dansk Atletik valgt at inkludere sprinter og landsholdsudøver, Ida Karstoft, i den videre proces. Ida Karstoft bidrog sammen med flere fra stafetlandsholdet til et design, som flere støttede op om.
Dansk Atletik indgik for nyligt en fire-årig aftale med CRAFT. Aftalen indebærer, at der skal designes nyt landsholdstøj. Der blev tidligere i december måned offentliggjort 7 udkast til en nationaldragt. I samme forbindelse blev det muligt at indsende sit eget design. Det gjorde stafetpigerne (4x100m) brug af og indsendte dette design, som sprinteren Ida Karstoft har stået i spidsen for. Efter afstemningerne på de sociale medier var en ting klart. Stafetpigernes design var en klar favorit.
MAN HAR VALGT GRUNDIDEEN FRA STAFETPIGERNES DESIGN
Vi har i Dansk Atletik valgt at gå med stafetpigernes design. Vi har i Dansk Atletik også valgt at inkludere Ida i den videre proces med at komme frem til det endelige design. Ida har mange gode overvejelse omkring farvevalg, logo, grafik og især hvilke ting der fungerer og ikke fungerer på de forskellige items. Derudover er det vigtigt at designet skabes af blandt andet dem der skal bære det. Ida har flere gange repræsenteret Danmark på landsholdet og er inde omkring stafetsatsningen på 4x100m. For tiden kæmper Ida med at komme tilbage efter en langvarig skade, men hun er stadig ofte at se. Bl.a. delte hun medaljer ud ved DM i sommer.
Ida Karstoft fra DM 2020. Foto: Christian Jørn.
Torben Dan Pedersen og Christian Jørn (undertegnede) fra Dansk Atletik mødtes virtuelt med Ida forleden for at tale detaljer. Alle overvejelserne er nu sendt videre til CRAFT, og deres tekniske afdeling arbejder pt. med at se på hvilke muligheder der er for at få forslagene til at lykkes.
Der er flere ting der skal tages højde for i sådanne en designproces. F.eks. er farvevalget ikke helt nemt. Når der er valgt en graduering har farven af gradueringen stor betydning for hvad der kan lade sig gøre og hvordan det vil fungere. Vælges der f.eks. en vinrød farve nederst kan den ikke gradueres over i en meget lys rød længere oppe. Det vil skabe en hvid tværgående streg mellem de to. Man forsøger derfor nu at finde en rød farve der kan fungere til denne graduering. Ida er en vigtig del af det videre arbejde med at finde denne farve.
Inden for få dage modtager vi de første par prøver hjem fra CRAFT. Det er et af de første skridt i processen. Her vil vi få mere klarhed over mulighederne.
Se nedenfor råskitserne vi har sendt til CRAFT, der pt. udarbejder de tekniske tegninger samt ser hvad der rent faktisk kan teknisk lade sig gøre af vores ønsker.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere