Kristoffer Hari viser højt niveau til første stævne siden februar 2020 og Kojo Musah forbedrer sig igen
Fredag var to danske sprintere i aktion på 60m. I USA løb Kristoffer Hari 6,77 sekunder, mens Kojo Musah i Tyskland løb ny personlig rekord med 6,65 sekunder.
Med Haris resultat skulle der næsten gå ét helt år siden han sidst fik et resultat ned, og det skyldes i høj grad Corona. Hans sidste resultat var da han slog dansk rekord på 60m indendørs sidste år. Det gjorde han den 14. februar 2020, da han løb 6,62 sekunder.
Coronaens hærgen verden rundt har ikke været særlig god ved Hari. “Jeg er stille og roligt på vej tilbage efter et langt år med ustabilitet grundet Corona”, fortæller han. Løbet var ved stævnet Arkansas Qualifier. Hari har over 2020 været i København, men er nu vendt tilbage til USA.
Han klarede EM Inde kravet med løbet sidste år. Nu viser han med de 6,77 sekunder, at han er i god form. 6,77 sekunder er præcis hvad EM Inde kravet er på 60m. Pt. er Kojo Musah fra Aarhus 1900 Atletik & Løb og Hari de to eneste danske herrer, der har klaret kvalifikationskravet på 60m.
Hari planlægger dog ikke at gå efter EM Inde her i marts. “Jeg tager mere indendørs sæsonen som træning, så der er ikke fokus på EM inde lige foreløbig” fortæller han.
Netop Kojo Musah var også i aktion her til aften. Det var ved ISTAF INDOOR BERLIN i Tyskland. Han forbedrede der sin egen personlige rekord fra 6,66 sekunder til 6,65 sekunder. I år har Kojos resultater således været 6.70, 6.68, 6.66, 6.76, 6.71, 6.66 og de 6.65. De 6,65 blev løbet i finalen. I indledende runde løb han 6,66 sekunder.
Kojo Musah fra DM i sommeren 2020. Foto: Christian Jørn.
21 DANSKERE ER NU KVALIFICERET TIL EM INDE I MARTS
På nuværende tidspunkt er der 21 danskere, der har klaret kvalifikationskrav til EM Inde. Ved sidste EM Inde havde vi blot fem danskere med. Det var i 2019. Der er altså sket noget de sidste par år. Ved den udendørs version af EM, der skulle være blevet afholdt i sommer, stod vi også til at få et historisk stort landshold med, men Coronaen gjorde, at dette EM blev helt aflyst. Nu ser vi forhåbentlig ind i, at EM Inde kan afholdes. Det tror flere af atleterne også på. Astrid Glenner-Frandsen, der også er kvalificeret på 60m, sagde forleden følgende om det: "Hvis håndbold VM kan blive til noget og flere andre lignende arrangement kan afholdes, så kan EM Inde i atletik også”.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere