Nyt koncept: Ugens Udfordring skal samle børn og unge i landsdækkende holdkamp
Et nyt koncept skabt af foreninger for foreninger skal fra uge 16 (19. april) og ni uger frem samle børn og unge gennem en ny virtuel venskabelig konkurrence. Ugens Udfordring er en landsdækkende holdkamp i atletik. Det foregår sammen, men hver for sig. Tilmeldingen er nu åben.
Tiden med Corona har fået mange til at gå ad nye innovative veje for at skabe aktiviteter i foreningerne. Her er især det virtuelle univers blevet benyttet. Nu har en gruppe på tværs af foreningerne iværksat et interessant program med et virtuelt islæt der over ni uger fra april af skal samle foreningerne i en fælles virtuel konkurrence. Konceptet kaldes “Ugens Udfordring”.
Der er hver uge en øvelse man i sin egen klub laver i forbindelse med træning. Resultaterne samles i Roster Athletics platformen. Hver uge har sin øvelse. En øvelse, der tæller i en holdkamp og en øvelse, som vil være rigtig sjov at bruge i opvarmningen eller som aktivitet, når holdkammeraterne udfører deres øvelse. Holdkampen er for alle atleter fra 7–15 år – inddelt i køn og aldersklasser. Det er GRATIS at være med. Nedenfor kan du se øvelsesprogrammet for hver uge.
Uge |
Pointgivende øvelse |
Appetit på livet-øvelser |
16. |
Længdespring (zone/planke) |
Stående længdespring |
17. |
Boldkast (9/11) Kuglestød (13/15) |
Baglæns medicinbold-kast |
18. |
40/60/80/100 meter |
40 meter kravling med bind for øjnene (husk cykelhjelm…) |
19. |
Højdespring (evt. uden madras og saksespring til de yngste) |
Vertikalt hop |
20. |
Hylerkast (9/11)** Spydkast (13/15) |
Corona-kast med toiletruller |
21. |
400/600/800 meter |
100 fods sprint |
22. |
4×40/4×60/4×80/4×100 stafet |
Lakridssnørebåndsstafet |
23. |
Finale 1: Længde, bold/kugle, sprint, højde |
|
24. |
Finale 2: Hyler/spyd, mellem, stafet |
|
Der er ubegrænset antal forsøg/løb – men kun bedste forsøg tæller med. Der stilles ikke krav om vindmåling.
FIRE KONKURRENCER
Der er fire konkurrencer som alle er klub- eller holdkonkurrencer:
- A: Holdkonkurrence i aldersgrupper/køn: Der gives point efter ungdomspointtabellen til bedste resultat fra klubben i hhv. drenge/piger og klasser. Hver atlet kan maksimalt udløse point i to øvelser + stafet. Alle resultater også i ikke-godkendt vind kan tælle med.
- B: Øvelsesholdvinder: Hver øvelse har en holdvinder i hver aldersklasse/køn. Holdets samlede score lægges sammen og divideres med antallet af udøvere. Højeste gennemsnitlige pointscore vinder.
- C: Klubkonkurrence: Klubkonkurrencen afsløres først lige inden de to finaleomgange i uge 23/24. Så derfor afslører vi det ikke her før søndag den 6. juni 2021. Men det er rigtigt vigtigt, at I får så mange atleter til at deltage i de indledende runder. Det vil forbedre jeres udgangspunkt for finalen…
- D: Hvervekonkurrence: Formålet med hvervekonkurrencen er at give de enkelte atleter redskaber og lejlighed til at udbrede kendskabet til og deres begejstring for atletik til jævnaldrende.
Som klub skal man foretage sig følgende:
- Tilmelde klubben i de rækker, klubben ønsker at deltage i senest 9. april
- Sørge for at alle klubbens deltagende atleter er oprettet i Roster
- Afvikle ugens øvelse på en valgfri dag i løbet af ugen
- Indtaste resultaterne i Roster senest søndag kl. 18.00
- Deltage i workshop med Idræt og Sociale Medier med henblik på at designe klubbens hvervestrategi
- Hverve nye atleter til klubben via minimum to åbne prøvetræningstilbud undervejs
- Indtaste antal nye atleter, der har medvirket via et link, I får tilsendt til finalen
- Få atleterne til at tage billeder af sig selv og hinanden til ugens øvelser og tagge disse på Instagram
Gruppen bag
- Mikkel Hansen, Gentofte IK
- Søren Speich Sørensen, KIF/Sparta
- Jakob Lind Tolborg, Herlev Løbe- og Atletikklub
- Stig Fog, Herlev Løbe- og Atletikklub
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere