Dødsfald: Kai Steendahl
Kai Steendahl, 1932 – 2021.
Kai sov stille ind den 4. maj.
Han kom fra Aalborg til København og blev hurtigt medlem i Ben Hur. Han var en fremragende spydkaster og havde blandt andet den danske rekord. Med baggrund i sin meget brede faglighed og sin akademiske baggrund, der byggede på de eksakte videnskaber som matematik, fysik, kemi, astronomi og idræt, blev han en meget central del af dansk idræts udvikling både ift. faglig formidling, traditionelle kursus aktivitet under DAF og DIF, i arbejdet i Dansk Olympisk Komité, med oprettelsen af Team Danmark og sidst; men ikke mindst i udviklingen af Steen Schmidt Jensens elitesports karriere, der rummede danske rekorder i 10-kamp samt succesfulde resultater ved de Olympiske Lege i Mexico 1968 og i München 1972.
Kai var ledestjernen og fyrtårnet for dansk mangekamp. Han skabte en faglighed og et miljø, der stadig bygger og står på hans skuldre. Han var fremragende til at snakke med de unge, han åbnede huset på Mariendalsvej, når vi manglede overnatning, og Kai var inspirerende og samtidig udfordrende, når man snakkede med ham om sine egne trænerovervejelser. Han var fagligt uovertruffen – han skelnede klart mellem præstationsmæssigt skidt og kanel, og han kunne være en kras kritiker af oversolgte præstationer.
Kai blev derfor kulturbærer. Han var idémanden bag vores mange samlinger i mangekamp i 70’erne og 80’erne, og det er næsten symbolsk, at mangekamp på lørdag har en stor fællessamling i Randers, og at de ”gamle mangekæmpere” samles om aften i Virum til det årlige træf i ”80’er nostalgigruppen.” Kai havde desværre meldt afbud efter et fald uheld.
Vi kommer til at savne ham på lørdag og i fremtiden.
Æret være Kai’s minde
På mangekamps vegne
Jens B. Christensen
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere