High Performance Program lanceres
Dansk Atletik er stolte over at kunne præsentere sit High Performance Program (HPP), som har til formål at synliggøre og anvise karrierevejen for danske atleter fra talentniveau til højeste internationale niveau.
Det går godt for den danske eliteatletik. Efter et succesfuldt OL i Tokyo er det tid til at se fremad og sikre, at dansk atletik kan blive ved med at levere resultater på højeste internationale niveau. Som et led i den strategi, har elitestaben, landstrænere samt øvrige interessenter i samarbejde formuleret indholdet til HPP. Dette skal over den kommende årrække implementeres hos klubber, trænere, atleter og forældre og skal skabe baggrund for en konstruktiv dialog mellem alle parter.
HPP beskriver fire udviklingsfaser:
- Udvikling
- Etablering
- Optimering
- High Performance
Hver fase indeholder en række trænerfaglige anbefalinger i forhold til hvad det kræves for at nå High Performance.
Som et led i implementeringen, afholdes et lanceringsmøde d. 30. oktober 2021, hvor programmet vil blive uddybet, drøftet og sat i kontekst i de forskellige hovedgrupper. Alle talent- og elitetrænere inviteres hertil. Sæt derfor gerne kryds i kalenderen og afvent nærmere information.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere