Sæson 2022 er ved at tage form
Atletiksæsonen 2022 byder både på gammelt og nyt - og meget internationalt.
Tætpakket international kalender
Årene 2020 og 2021 var en turbulent periode for den internationale stævnekalender. Aflysninger og fremflytninger betyder, at vi i 2022 både har VM og EM samt flere internationale mesterskaber på junior- og mastersniveau. Dette har udfordret terminssætning af bl.a. NM U20 og NM U23, som nu arrangeres samtidigt i Malmö midt i juli (16.-17.7.).
Indelandskampen, NM Mangekamp og NM Cross beholder deres vante terminer midt i februar og juni samt i starten af november, men der er kommet en lille ændring til mangekampsformatet. U23-alderklassen bliver fremover erstattet af seniorklassen, mens U20 og U18 fortsat er en del af mesterskabet, som finder sted i finske Seinäjoki. Indelandskampen og NM Cross arrangeres henholdsvis i Uppsala (Sverige) og Oslo (Norge).
DM Senior bliver en del af DM-ugen
2022 byder på debut af DM-ugen, multisportsevent som samler over 20 idrætsgrene til Aalborg i uge 25. Der arbejdes fortsat på konceptet, som tegner til at blive en stor folkefest i den nordjyske by. De yngre atleters sportslige højdepunkt finder sted tredje år i træk i Hvidovre, når DMU arrangeres på de blå baner den 10.-11. september. Desuden arbejdes der på genetablering af holdkamp til ungdom, som ikke er blevet arrangeret siden 2019.
Efter en meget begrænset indendørssæson i 2021 ser vi frem til flere indendørsmesterskaber i 2022. Fordeling af værtskaber samt endelige terminer aftales sammen med de relevante arrangører i nær fremtid. Første ansøgningsrunde slutter den 10. november, hvorefter værtskaberne bliver tildelt
Fra forbundets side arbejdes der på forbedrede økonomiske vilkår for de lokale mesterskabsarrangører. Samtidigt har forbundets pressede økonomi desværre betydet, at vi i 2022 ikke kan finansiere live streaming fra de fire mesterskaber som Atletik TV har dækket de tidligere år (DM Senior og DMU både indendørs og udendørs). Arrangører som ønsker streaming af deres events bedes kontakte Sports Productions direkte for nærmere oplysninger om priser og andre vilkår.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere