DM Cross afgøres snart
DM Cross er det næste nationale mesterskab i atletikken. Det er den 27. november i Korsør. Arrangørerne er nu klar med programmet.
DM Cross afvikles i forbindelse med Vinterturneringens 2. runde, der er i Korsør. Arrangørerne har lavet en flot afvekslende rute på 2 km, som gør ruten publikumsvenlig. Det vil også være tilskuervenligt at alle løberne er samlet i fire felter, hvor distancerne er valgt ud fra de distancer, der løbes ved EM cross, der finder sted 2. weekend i december. Det betyder at felterne er større og arrangementet bliver mere koncentreret.
Et nyt tiltag er, at man har ændret på veteranklasserne. Der har været ret få hold, så derfor prøver man i år forsøgsvis at lave klasser der spænder over 10 år velvidende, at det måske ikke er lige så sjovt for de ældste i klasserne. Det vil man efterfølgende evaluere, og så beslutte hvordan reglerne fremadrettet skal være. Altså er klasserne 40-49 år, 50-59 år osv. Veteranklasserne starter fra 40 år, så under 40 år er man dermed at betragte som senior i DM Cross sammenhæng. Ungdomsklasserne opretholdes.
Der vil være 4 starter:
- Kl. 12.00 - Kvinder junior og ungdom 4 km
- Kl. 12.30 - Mænd junior og ungdom 6 km
- Kl. 13.15 - Kvinder senior, U23 og veteranklasser 8 km
- Kl. 14.00 - Mænd senior, U23 og veteranklasser 10 km
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere