Covid-19: Seneste retningslinjer
Corona-anbefalinger for vores idræt pr. søndag den 19. december 2021.
Se her Corona-anbefalinger for vores idræt pr. søndag den 19. december 2021.
Følgende anbefalinger og restriktioner er meldt ud af Kulturministeriet den 17. december 2021. Disse følger Dansk Atletik:
- Idrætsforeningerne opfordres til at aflyse alle indendørs aktiviteter her under idrætsaktiviteter (ikke udendørs) i juleferien. Det vil sige fra søndag den 19. december 2021 klokken 08.00 og indtil den 5. januar 2022, hvor planen er, at børnene igen begynder i skole. DIF og DGI anbefaler kraftigt foreninger at følge opfordringen.
- Eliteidrætten kan stadig fortsætte, men nu uden tilskuere på lægterne. Denne restriktion gælder ligeledes fra søndag morgen den 19. december 2021, men løber frem til den 17. januar 2022.
- Krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller (dog ikke under idrætsudøvelsen). Dette gælder også fra søndag morgen den 19. december 2021 og frem til den 17. januar 2022.
Du kan altid læse det seneste nye hos DIF her.
Sekretariatsleder i Dansk Atletik, Bo B. Overgaard, uddyber følgende:
“I Dansk Atletik følger vi naturligvis de anbefalinger som nu kommer fra Kulturministeriet og DIF/DGI. Dvs indendørstræning og -aktiviteter for vores børn og unge må vi indtil videre lukke ned for frem til d 5. januar i det nye år. Træning og evt. stævneaktivitet for vores atleter på nationalt senior-eliteniveau kan fortsat opretholdes i sammenhæng med overholdelse af de generelle anbefalinger fra myndighederne.
Når Kulturministeriet og DIF/DGI er klar med mere specifikke idrætsspecifikke retningslinjer - forventeligt engang i næste uge - vil Dansk Atletiks atletikspecifkke retningslinjer ligeledes blive præciseret.”
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere