Talentaktiviteter

Fuld fart på talentaktiviteterne for tiden. 

Vinterperioden er typisk kendetegnet ved en stor samlingsaktivitet for talent- og elitegrupperne. Dette er også gældende for nuværende, hvor der er spotsamlingerne for primært U18 i de forskellige discipliner spredt udover landet.

Disse kulminerer d. 18.-20. marts, hvor vi igen holder Talent Camp over hele weekenden for U18. Alle atleter som var med til sidste Talent Camp i oktober er igen inviterede, og atleter som klarer krav til indendørsstævnerne er ligeledes velkomne.

Som et nyt tiltag, åbner vi op for udefrakommende trænere til en række af vores sportssamlinger, denne gang i kast. Søger man derfor input og inspiration til kastetræning, er man velkommen til følgende samlinger: 

  • 15/2 kl. 16-19 i Aarhus: Alle kastedisciplinerne. Trænere er Knud Andersen, Tom O. Jensen og Alexander Bertelsen.
  • 9/3 kl. 19-21 på Østerbro: Spydkast. Træner er Kenneth Petersen.
  • 15/3 kl. 19-21 på Østerbro: Rotationskast (kugle og diskos). Trænere er Carsten Bomme og Diego Gonzalez.
Trænermålgruppen er alle klubtrænere, som ønsker inspiration til kastetræning.

Seneste nyheder