Dansk Atletiks sekretariatsleder stopper
Sekretariatsleder Michael Hauerbach Sørensen har besluttet at opsige sin stilling som sekretariatsleder i Dansk Atletik ved udgangen af september 2022, idet han 1. oktober starter i et job som administrationschef på Det Kongelige Teater. Lars Lindstrøm indtræder som fungerende sekretariatsleder pr. dags dato.
Dansk Atletiks formand, Christina Schnohr, takker for indsatsen: ”Bestyrelsen ønsker Michael tillykke og takker for hans indsats med at introducere den nye bestyrelse i kontorets opgaver. Michael har i høj grad bidraget til, at vi har fået en god start på arbejdet, som vi nu vil videreføre med den øvrige stab og fortsætte med det omfattende arbejde med at forme og etablere et bæredygtigt DAF. Selvom vi havde håbet på Michaels rolle heri ønsker vi ham alt det bedste fremover.”
Michael Hauerbach Sørensen takker af for sit arbejde i forbundet:
”Det blev desværre en kort periode for mig i Dansk Atletik, men jeg er stolt over på det administrative område at have været med til at bære forbundet sikkert igennem en turbulent periode, så Dansk Atletik står godt rustet til den kommende tid. Personligt har jeg dog valgt at takke ja til et jobtilbud med nye faglige udfordringer på en spændende arbejdsplads, jeg har et godt kendskab til fra min tidligere ansættelse samme sted.”
Bestyrelsen indsætter Lars Lindstrøm som konstitueret sekretariatsleder fra dags dato.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere