Energikrise udfordrer arrangører
Stigende omkostninger tvinger en indendørsarrangør at melde fra.
Indendørsidrætten er i år særlig udfordret i Danmark. Nogle idrætter oplever at adgangen til haller er begrænset i forhold til normalt, eller i værste fald helt lukket. Atletikken er desværre også påvirket, og det påvirker desværre afviklingen af denne sæsons indendørs mesterskaber.
Odense Kommune har meddelt at man pga. energikrisen ikke kan garantere opvarmning af hallen i Odense, og at afvikling af DM'er i Odense derfor ikke er muligt. Dette er naturligvis ærgerligt, og ingen er mere ærgerlige end Odense Atletik.
Andre arrangører oplever stigende energipriser og udgifter i forbindelse med stævner. Med kun tre indendørshaller i Danmark, har det derfor været ekstraordinært vanskeligt at få DM-kabalen til at gå op og mesterskaberne fordelt.
I en svær situation er det glædeligt at Randers Freja er trådt til og tilbudt at arrangere DM Senior i Langvang Idrætscenter d. 18-19. februar. Odense Atletik bidrager med bemanding til afviklingen af mesterskabet.
Program for danske indendørs mesterskaber i 2023 er:
4-5. februar DM Mangekamp og DM Master - Langvang Idrætscenter, Randers
18-19. februar DM Senior - Langvang Idrætscenter, Randers
4-5. marts - DM Ungdom - SparNord Arena, Skive
Ekstraordinær forhøjelse af startpengesats for ungdom frem d. 15/3
Dansk Atletiks bestyrelse har som konsekvens af de særlige og ekstraordinære økonomiske udfordringer som energikrisen medfører, besluttet at hæve startpengesatsen for DM ungdom til kr. 130 / start. Taksten er gældende frem til d. 15/3, hvorefter normale takster igen er gældende.
Evt. spørgsmål kan rettes til Dansk Atletiks direktør Lars Lindstrøm, 41 96 93 73 eller lars@dansk-atletik.dk
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere