NM på Østerbro starter i morgen - følg med!
Næsten 300 nordiske atleter springer, sprinter, kaster og løber sig ind i historien, når det første udendørs nordiske mesterskab i atletik går i gang i morgen og fortsætter søndag. Du kan følge med på alle Dansk Atletiks kanaler, og hele mesterskabet streames også live på Atletik TV.
I dag ankommer de mange topatleter fra Norge, Finland, Sverige og Island til København, og de danske atleter der skal konkurrere på de nordiske mesterskabers første dag, i morgen lørdag, møder også ind på Østerbro i aften, for at gøre de sidste forberedelser frem mod det jomfruelige startskud på Nordic Athletics Championships 2023 i morgen.
Som man kan læse i optakten til de nordiske mesterskaber, forventer elitechef Mikkel Larsen god stemning og hårde konkurrencer henover weekenden, der byder på næsten fuldt disciplinprogram, 92 danske atleter til start og rød/hvidt repræsenteret i alle startfelterne.
Følg med i Nordic Athletics Championships 2023
Det bedste du kan gøre for at følge med, er at komme på stadion på Østerbro og se det hele live i virkeligheden, og på egen krop opleve den gode stemning - det er gratis, du skal bare møde op.
Har du ikke mulighed for at komme til København, er du heldig at hele molevitten bliver streamet LIVE fra Østerbro på Atletik TV.
Sendetider
Lørdag 12.55 – 16.50
Søndag 11.00 – 15.00
Link til livestreaming: Atletik TV
Roster Athletics appen er din bedste ven i forhold til detaljerede resultater, mens vi på Dansk Atletiks Instagram, også dækker kokurrencerne live i 'stories'.
Deltagerliste til NM finder du her: Nordic Athletics Championships 2023 - Participants
Programmet for weekenden kan ses her: Deltagerliste og tidsskema til NM på Østerbro er klar
Startlister findes i Roster Athletics appen.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere