Søg DIF/DGIs foreningspulje
Idrætsforeninger kan søge økonomisk støtte i DIF og DGI’s foreningspulje, som hvert år uddeler ca. 44 mio. kr. Puljen har som mål at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne og skabe rum til udvikling.
Formålet med DIF og DGI’s foreningspulje er at støtte hverdagens fællesskaber og skabe rum til udvikling i idrætsforeningerne. Fællesskaber, hvor helt almindelige danskere i hele landet mødes året rundt, får demokrati og deltagelse ind under huden, oplever glæden ved idræt og knytter bånd til andre. Slutbrugerne af puljens midler er således danskere i og uden for foreningsidrætten, der kan få glæde af støttede aktiviteter og projekter i de danske idrætsforeninger.
Midlerne fra puljen skal hjælpe foreningerne i hverdagen og skabe rum til udvikling. Det kan eksempelvis være til initiativer, som støtter op om DIF og DGI’s fælles vision, Bevæg dig for livet, der går ud på at få flere idrætsaktive danskere og få flere til at dyrke idræt i en forening.
Puljen kan søges flere gang årligt og næste frist er den 31. juli.
Man søger som forening via CFR (Centralt Foreningsregister). Det er nødvendigt at foreningen har et CVR-nummer og en NEM-konto, men herudover er der ganske få krav - og ansøgningsproceduren er forholdsvis ukompliceret.
Læs mere hos DIF, hvor der også findes en vejledning til at søge puljen.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere