FIF søger træner til sprint- og springhold
Frederiksberg Idræts-Forening (FIF) søger ny atletik-træner til sprint- og springhold. Stillingsopslaget viderebringes her - al henvendelse skal ske direkte til klubben.
Du vil komme til at arbejde i FIF´s atletikafdeling og varetage den fremtidige træning af senior og ungsenior-atleter i primært sprint og spring. Det vil foregå i tæt samarbejde med dygtige og erfarne hovedtræner Poul Beck.
Atletikkens seniorafdeling er for nuværende inddelt i 3 hold hvoraf vi i øjeblikket mangler en ansvarshavende træner for sub-eliten. Et hold bestående af mellem 8-15 atleter på forskelligt niveau og med et godt socialt sammenhold. De fleste på holdet træner 4-5 gange ugentligt (3 gange med løb/spring/teknik og 1-2 gange i styrkelokalet).
Dine primære arbejdsområder vil være flg.
- Assistance i den daglige træning i tæt samarbejde med hovedtrænere
- Overtage ansvar for delelementer i træningen
- Fremmøde til mindst én - to ugentlige tekniktræninger
- Kontakt med klubbens atletikansvarlige og andre trænere
- Tilstedeværelse ved vigtige relevante stævner (DM, DT, Mangekamp og Øst DM)
- Eventuelt deltage i den årlige påsketræningslejr efter lyst og behov.
Derudover forventer vi af dig:
- At du er engageret og mødestabil
- At du har trænererfaring eller interesse i at lære
- Interesseret i at udvikle kompetencer.
- Du skal have lyst til at lære af vores hovedtræner og evt. tage kurser.
- At du kan se dig selv som træningsansvarlig i fremtiden.
- Du nyder og prioriterer det sociale aspekt i en træningsgruppe.
- Kan samarbejde med de andre trænere.
Stillingen er lønnet ud fra kvalifikationer, med udgangspunkt i godtgørelse. Vi stiller selvfølgelig trænerkurser og anden videreuddannelse til rådighed.
Er du vores nye træner, så skriv eller ring på: 27640044 anne_em@hotmail.com, eller Poul Beck, haekmedbeck@gmail.com Tlf: 30546298
Lidt ekstra om FIF:
FIF er en mellemstor forening der til dagligt holder til på Frederiksberg Stadion og som består af 3 forskellige afdelinger: FIF Atletik, FIF Motion og FIF Bike. Vi er en klub der værner om det sociale samvær udover det sportslige
FIF ønsker en atletikklub der op igennem alle alderstrin følger en rød udviklings-tråd, dvs. en aldersrelateret træning udstedt af hovedtræneren der fokuserer på teknisk udførelse og forståelse. Særligt er overgangen fra ungdomsatlet til ungsenior og seniorudøver vigtigt for bla. skadesforebyggelse og fastholdelse. Man skal ligeledes være indforstået med oprykning til elitegruppen hvis atleterne opnår tilstrækkelig højt niveau.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere