Ole Mark (i midten) underviser her for DAF på dommerkursus i Aalborg sidste år.

Dansk Atletik får endnu en international dommer

Ole Mark Helwigh har gennemført World Athletics dommeruddannelse bliver den kun tredje aktive, danske inernationale dommer (med Martin Roald-Arbøl og senest Charlotte Beiter Bomme).

Med World Athletics Referee Silver (WARS) bliver Ole nu en en del af den international dommerpulje, som kan fungere som referee til stævner helt op til EM. WARS diplomet er gældende i 8 år, hvorefter det skal fornys. Efter 4 år med aktiv dommerarbejde har man mulighed for at fortsætte til prøven til guldniveau.

Ole Mark Helwigh fortæller om uddannelsen:

"Det var en virkelig svær eksamen uden hjælpemidler, og det var næsten umuligt at svare på alle spørgsmål inden for den afsatte tid. Hertil kommer at der var en del spørgsmål, hvor reglerne ikke giver svaret klart, og man derfor skal fortolke - og bruge sund dømmekraft. Fremadrettet er det planen, at jeg skal dømme internationale stævne og dømme med nogle meget rutinerede dommere, og det er noget, jeg glæder mig til. Det ser jeg frem til, og det er en erfaring, som jeg vil tage med hjem til danske stævner og bidrage med til."

Citatet er lånt fra Sparta Atletik og Løbs Facebookside

Se også artiklen om Charlotte Beiter Bomme her

Stort tillykke til Ole, til Sparta Atletik og Løb og til Dansk Atletik.

Seneste nyheder