Foto: Cph Half

DM tilmelding Copenhagen Half

DM Halvmaraton 2023 er igen en del af Copenhagen Half, og der venter deltagerne en stor løbefest i Københavns gader. Interessen for Copenhagen Half har igen i år været fantastisk, og arrangørerne måtte i juni melde alt udsolgt. 

Den store interesse har desværre medført, at mange traditionelle DM-løbere ikke nåede at få en startplads inden løbet var udsolgt. Både arrangørerne Sparta og Dansk Atletik er naturligvis interesserede i at alle relevante DM-løbere deltager i DM, både i senior og masters, og derfor åbnes der for ekstra tilmelding til DM halvmaraton.
Tilmeldingen kommer til at ske i 2 trin. Først laves en forhåndstilmelding i Connect, hvorefter tilmeldte og accepterede løbere, vil modtage en voucher fra Copenhagen Half. Det er kun løbere der er medlem af en klub under Dansk Atletik som vil få denne mulighed, og respektive klubber vil få tilmeldingslisten til godkendelse.

Frister:
Søndag d. 3/9:                           Sidste frist for forhåndstilmelding via Connect.
Søndag d. 10/9:                         Sidste frist for tilmelding i Copenhagen Halfs tilmeldingssystem.

Klubberne vil få en oversigt overtilmeldte løbere til gennemsyn mandag formiddag d. 4/9. Vouchers udsendes løbende når godkendelse modtages fra klubberne

Løbere der allerede er tilmeldt CPH Half og som ønsker at deltage i DM, skal bruge Copenhagen Halfs tilmeldingssystem og angive DM deltagelse. Connect bruges kun til forhåndstilmelding.

Der venter de 25000 løbere en fantastisk oplevelse i Københavns gader, denne gang fra et nyt start- og målområde på Frederiksberg. Læs mere på Copenhagen Halfs hjemmeside

Seneste nyheder