Hvidovre Atletik & Motion og Dansk Atletik afholder DM for ungdommen

I starten af september løber DMU 2023 af stablen, og Hvidovre Atletik & Motion og Dansk Atletik inviterer hele ungdommen til atletikfest.

D. 2-3. september inviterer Hvidovre Atletik & Motion til danmarksmesterskaber for atleter i alderen 12-22 år. Mesterskabet skal være en fest for alle unge, og det bliver derfor afholdt uden kvalifikationskrav, så alle der har lyst til at konkurrere kan tilmelde sig og komme med til festen.

Man skal være opmærksom på, at man skal tilmelde sig via sin klub. Tilmeldingen skal ske senest d. 23. august. Information om tilmelding, finder man på Hvidovre Atletik & Motions hjemmeside.

Hvidovre Stadion danner ramme om de forskellige discipliner, hvor der blandt andet er mulighed for at prøve sig selv af på en af Danmarks hurtigste atletikbaner.

Når vi nærmer os september, vil der komme flere informationer. Det er derfor også en god ide at følge med på Hvidovre Atletik & Motions hjemmeside.

 

Seneste nyheder