UNIVERSIADE (2. dag): Stærk tid, men ingen finale til Anna Ø. Lange
Med 54,81 sekunder præsterede Anna Ø. Lange natten til onsdag karrierens næstbedste 400 meter-tid. Som det var tilfældet med dagens anden semifinalist, Martha D. Rasmussen, var en plads i finalen dog ikke rigtig tæt på.
Karrierens næstbedste tid og en samlet placering som nr. 12 ud af 30. Det blev slutfacit for Anna Ø. Lange ved Universiaden i Chengdu. Sparta-løberen kom i det andet af to semifinaleheat i mål på en 6. plads i 54,81 – bare 0,21 sek. fra den PR, som hun topper årets danske rangliste med. Den sidste finaleplads krævede i sidste ende 53,97 sek., og der var altså stadig et stykke til finalen, hvis Anna Ø. Lange havde løbet ny personlig rekord.
Tæt på en plads i finalen på 400 meter hæk var Martha D. Rasmussen desværre heller ikke. Den danske mester i disciplinen lagde fint ud, og var ganske godt med, indtil hun på den sidste langside faldt lidt tilbage og på målstregen måtte se sig skubbet ned på 7. pladsen af kineseren Wang, der slog hende med så lidt som 0,01 sekund. Med 59,08 sek. ender hun på en samlet 13. plads, og begge danske sprintere klarer sig altså fint igennem deres discipliner til Universiaden.
Alice Muraro (tv) var hurtigst af alle semifinalister med 56,54 sek. (screen shot)
Ærgerlig skade til Bjerremand
Dagens anden 1900-atlet, tikæmper Jonas Bjerremand, fik den dårligst tænkelige start, da han i dagens første disciplin, 100 meter, måtte humpe i mål i 18,74 sekunder.
”Det lignede en forstrækning. Det er virkelig super ærgerligt for Jonas, men vi holdt ham inde i tikampen, så han trods alt fik én ordentlig konkurrence,” fortæller holdleder Andreas Jeppesen med henvisning til, at Bjerremand, efter at have stået over i længdespring, deltog i kuglestød, hvor han gjorde det godt med 14.02 meter – få cm fra den personlige rekord.
Torsdag er Line K. Schulz, eneste dansker i programmet, når hun løber indledende 5000 meter kl. 13.50 dansk tid. Med over 30 graders varme og høj luftfugtighed bliver det lidt af en udfordring.
FISU World University Games – Chengdu 1.-6. august
2. dag
400 meter K – semifinale
Heat 2/2
1. Corssia Perry USA 53,23 Q
6. Anna Ø. Lange DEN 54,81
(samlet nr. 12 ud af 30)
400 meter hæk K – semifinale
Heat 1
1. Alice Muraro ITA 56,54 Q
7. Martha D. Rasmussen DEN 59,08
(samlet nr. 13 ud af 24)
Tikamp M
Efter 4. øvelser
Jonas Bjerregaard DEN
(18,74s – DNS – 14.02m - DNS)
Resultatlink
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere