Bliv en del af WE RUN i uge 41 og få nye og nysgerrige ned i klubben

Opret jeres åbne træninger i uge 41 som en del af DGI's WE RUN kampagne og få adgang til nysgerrige løbere, der får muligheden for at mærke, hvordan løbeturen bliver endnu sjovere, når man er i selskab med andre. 

DGI hylder løb og fællesskab med deres nye kampagne, WE RUN, hvor man som løbeklub eller -fællesskab, eller som enkeltperson, har mulighed for at oprette løbeture og træninger i uge 41, der samles på et stort kort, som nye eller nysgerrige løbere kan tilgå. 

Kampagnen giver mulighed for at man som forening kan få besøg af interesserede, man ellers ikke ville være kommet i kontakt med, og give dem en god oplevelse med løb sammen med andre. Alle kan oprette en tur, det eneste krav er, at det skal være gratis, så alle kan være med, og at turen ligger i uge 41.

Projektansvarlig Nina Krarup Christensen uddyber formålet med kampagnen:

”WE RUN er for alle, der har lyst til at mødes og løbe med andre og opleve den samhørighed, der opstår når man er sammen om en fælles interesse. Vi håber, at en masse mennesker har lyst til at komme med ud og jagte endorfiner og efterårsfarver i uge 41.”

Den anden mulighed for at deltage er at gå ind på WE RUNS hjemmeside, finde danmarkskortet, finde en løbetur nær dig og møde op på den pågældende dag. Man behøver ikke at bekymre sig om, hvorvidt man kan følge med da der ved hver tur vil fremgå, hvor hurtigt der bliver løbet.

Du kan oprette eller finde løbeture her.

Seneste nyheder