CRAFT Løbe Cup - ny cross og landevejsløbsserie

Dansk Atletik lancerer CRAFT Løbe Cup og går i luften med seks fede løbekonkurrencer, der er spændende, udfordrende og sjove cross- eller landevejsløb. 

I samarbejde med CRAFT Sportswear lancerer Dansk Atletik en ny cross- og landevejsløbsserie, der består af seks afdelinger, tre i efteråret og tre i foråret, hvor den udfordringssultne cross-, landevejs- eller motionsløber, kan prøve sig af, på en eller flere afdelinger.

Løbere i alle aldre kan deltage i den nye løbe cup, hvor anden afdeling af cuppen også er danmarksmesterskaberne i cross, mens sidste afdeling udgør danmarksmesterskaberne i 10 km landevej. CRAFT Løbe Cup er for alle, men drømmer man om at få en DM-medalje med hjem til de to runder, der er DM, skal man være medlem af og løbe for en klub under DAF.

Formålet med CRAFT Løbe Cup, er at skabe kvalitetskonkurrencer for løbere på alle niveauer, hvor mange kan måle sig med hinanden. Vi ønsker samtidig at skabe en turnering, hvor bredden i klubben vægtes højt og hvor alle aldersgrupper bidrager til at vi til sidst skal kåre DANMARKS STÆRKESTE LØBEKLUB.

De seks afdelinger er:
Afdeling 1 - 22. oktober, cross i København (Sparta Atletik og Løb)
Afdeling 2 - 18. november, DM-cross i Aarhus (Aarhus 1900 Atletik og Løb)
Afdeling 3 - 2. december, cross-stafet i Odense (Odense Triathlon klub)
Afdeling 4 - 10. marts, 5 km landevej i Odense (Odense Triathlon klub)
Afdeling 5 - 7. april, 5 km landevej i Charlottenlund (Gentofte løbeklub)
Afdeling 6 - 20. april, DM 10 km landevej i Aarhus (Aarhus 1900 Atletik og Løb)

Første afdeling er desuden iagtagelsesløb til NM Cross, 5. november i Reykjavik på Island og anden afdeling er iagtagelsesløb til EM Cross, 10. december i Bruxelles  Belgien. Der vil inden DM-løbet på anden afdeling, være iagtalesesløb til EM Cross stafetten.

Læs mere om de enkelte afdelinger, præmier og regler, på CRAFT Løbe Cup-siden her: CRAFT Løbe Cup

 

 

Seneste nyheder