Det danske hold jagter personlige rekorder til VM landevej i Riga
Når de danske landvejsløbere skal i aktion til VM landevej i Riga på søndag, er det helt store mål for dem at løbe op til deres bedste og forsøge at forbedre deres personlige rekorder på distancerne.
Der venter de 12 danske VM landevejsløbere en stor opgave, når de skal løbe om kap med verdens bedste på mile, 5 km og halvmaraton-distancerne i den lettiske hovedstad på søndag, 1. oktober.
347 løbere fra 57 lande stiller til start i Rigas gader, til det første verdensmesterskab i landevejsløb med både mile, 5 km og halvmaraton på programmet. Det er også første gang at verdenseliten samles til et verdensmesterskab i 5 km på landevej og første gang der skal findes en verdensmester på distancen 'Road Mile'.
"Det bliver spændende at følge 5 km-løbet, for det er ikke en distance vi har set de bedste i verden dyste på før, så vi ved ikke på forhånd hvordan det står til med verdenseliten på den distance, og det gælder jo også på mile. Vi må gå ud fra at World Athletics har sørget for at det er nogle rigtigt hurtige ruter, og det er også det, der tiltrækker de hurtigste løbere, som der er mange af på startlisten," lyder det fra landstræner i mellem- og langdistance løb i Dansk Atletik, Kersti Jakobsen.
I både mændenes og kvindernes felter, er der OL-medaljetagere, verdenrekordholdere eller tidligere verdensmestre til start på alle distancer til VM landevej, og det bliver ikke nemt for de danske løbere at følge med de store stjerner.
"Vores løbere kommer ud i nogle virkeligt stærke felter, så mit håb er at de kan løbe op til deres bedste og forhåbentligt komme hjem med nogle personlige rekorder. Flere af atleterne er debutanter på den helt store scene, så for dem bliver det også en stor opgave at præstere op til deres bedste, når de er under pres og der er ekstra mange nerver på," fortæller Kersti Jakobsen.
På 5 km-distancen, der ligesom Road Mile, for første gang skal løbes som verdensmesterskab på landevej, stiller Danmark med to hurtige mænd og to hurtige kvinder. Nordisk mester på 3000m forhindring, Juliane Falsig Hvid, Sparta Atletik og Løb, og nyslået dansk mester på halvmaraton, Carolien Millenaar, Herning Løbeklub, skal vise dannebrog frem i Rigas gader på 5 kilometeren, side om side med nogle af verdens bedste løbere, som fx den kenyanske verdensmester i Cross, Beatrice Chebet, og verdensrekordholder i mixfelt på distancen, etiopiske Ejgayehu Taye, når kvindernes 5 km skal afgøres som den første distance i Riga på søndag.
Når mændene skal i aktion som næste VM-konkurrence søndag formiddag, er det med danske Mikael Johnsen, AGF Atletik, og Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club, til start. Den henholdvis danske mester og det unge talent, der har gjort comeback efter en længere skadespause, får nok desværre svært ved at løbe med om medaljerne, da de er oppe imod tre af historiens fire hurtigste mænd på distancen, heriblandt verdensrekordholder på landevej, etiopiske Berihu Aregawi.
På Road Mile-distancen har Danmark tre løbere til start, to mænd og en kvinde. Ene danske kvinde, Mia Helene Mørck, Bagsværd Atletik Club, stiller til start i et milefelt, hvor kenyanske Faith Kipyegon, der er nyslået 5000m verdensmester og verdensrekordholder, og verdensmester på 1500m på bane, også kommer til at stå klar på startstregen søndag formiddag.
I mændenes felt stiller Danmark med Sparta Atletik og Løbs Andreas Lindgreen og Christoffer Frost-Jensen, Bagsværd Atletik Club, der blandt andre skal løbe mod verdensrekordholderen på distancen, amerikanske Sam Prakel og en håndfuld både unge, men også mere erfarne 1500m løbere, der alle har været nede omkring de 3:30 minutter på banen.
På Half Marathon-distancen stiller hele fem danske løbere til start, to mænd og tre kvinder. I endnu et uhyggeligt stærk felt i Riga, skal de danske kvinder Sara Schou, AGF Atletik, Annie Saugstrup, Sparta Atletik og Løb, og Karen Ehrenreich, Aarhus 1900 Atletik og Løb, forsvare de danske farver mod løbere som tidligere dobbelt verdensmester, kenyanske Peres Jepchirchir og hendes holdkammerat Irine Jepchumba Kimais, der har en personlig rekord på utroligt hurtige 1:04:37 minutter.
Dobbelt dansk mester på distancen Jacob Sommer Simonsen, AGF Atletik, og sølvmedaljetager ved seneste danske mesterskab, Christian Birch Okkels, Hechmann Racing Club, respræsenterer Danmark i mændenes konkurrence, hvor Kenya stiller med intet mindre end tre sub-59-minutter-løbere: Benard Kibet, Charles Kipkurui Langat og Sabastian Kimaru Sawe.
Dansk Atletik dækker VM-landevej LIVE på afstand i Instagram Stories, men du kan følge med LIVE via stream på World Athletics' 'Inside Track'-side og via liveresultater. Fredag bringer vi en detaljeret guide til
Link til resultater: Timetable and results
HOLDET
Se det danske hold her:
5 km - WR (M/W): 12:49/14:29
• Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club - PR: 13:29.58
• Mikael Johnsen, AGF Atletik - PR: 13:44.05
• Carolien Millenaar, Herning Løbeklub - PR: 16:04.88
• Juliane Hvid, Sparta Atletik og Løb - PR: 16:24.00
Road Mile - WR (M/W): 4:01.21/4:27.97
• Christoffer Frost-Jensen, Bagsværd Atletik Club - PR: 4:02.00
• Andreas Lindgreen, Sparta Atletik og Løb - PR: 4:05.00
• Mia Mørck, Bagsværd Atletik Club - PR: 4:43.80 (bane)
Half Marathon - WR (M/W): 57:31/1:05:16
• Jacob Simonsen, AGF Atletik - PR: 1:03:15
• Christian Okkels, Hechmann Racing Club - PR: 1:04:28
• Sara Schou Kristensen, AGF Atletik - PR: 1:12:07
• Karen Ehrenreich, Aarhus 1900 Atletik & Løb - PR: 1:13:32
• Annie Saugstrup, Sparta Atletik & Løb - PR: 1:15:42
PROGRAM
VM landevej i Riga, søndag 1. oktober
10.50 5 km kvinder
11.15 5 km mænd
12.00 Road Mile kvinder
12.10 Road Mile mænd
12.30 Half Marathon kvinder
13.15 Half Marathon mænd
Læs mere om mesterskabet her: https://worldathletics.org/competitions/world-athletics-road-running-championships/riga23
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere