Sidste chance: få pladser tilbage til Endurance Coaching Summit Series i København
Om ni dage - 15-17. september - samles en stor gruppe af internationale elitetrænere indenfor mellem- og langdistanceløb, til European Athletics Coaching Summit Series med titlen 'From European talent to international senior level in Middle- and Long distance events' - og du har mulighed for at komme med.
Der er linet den ene supertræner efter den anden op til at tale om, diskutere og holde workshops om træningsfilosofi og -videnskab inden for mellem- og langdistanceløb med de deltagende trænere, til en weekend med faglig udvikling, sparring og inspiration i forbindelse med Copenhagen Half, søndag d. 16. september.
Trænerkonferencen, der er en del af European Athletics' Coaching Summit Series, starter fredag d. 15. september om eftermiddagen og med undtagelse af ekskursion til Copenhagen Half på Frederiksberg om søndagen d. 17. september, foregår konferencen i Idrættens Hus i Brøndby.
Der er i skrivende stund kun seks ledige pladser tilbage for den fulde pakke, hvor du er med hele weekenden inkl. overnatning og aftensmåltider, og en af dem kan blive din, hvis du er mellem- og/eller langdistancetræner og kunne tænke dig at blive klogere og skabe netværk med andre trænere i weekenden 15-17. september.
Der er mulighed for at være med på de enkelte konferencedage, med eller uden måltider lørdag og uden måltider fredag og søndag, og få del i det faglige udbytte, selvom man ikke kan være med hele weekenden. Der er ubegrænset plads på enkeltdagene og priser og pakke vælges ved tilmelding.
Tilmeld dig en af de sidste pladser for hele weekenden eller book en endagsbillet her:
Tilmelding Coaching Summit Series Copenhagen 2023
Læs mere om European Athletics Coaching Summit Series her:
Endurance Coaching Summit Series Copenhagen 2023
Se det foreløbige, detaljerede program for weekenden, i dette 'Information Letter' til deltagere:
Information Letter to participants
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konference koordinator Rasmus Folino på:
Email til rasmus.folino@dansk-atletik.dk
Telefon på +45 3070 8241.
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere