Foto: Hvidovre AM

Hvidovre AM søger TrackFit træner

Hvidovre Atletik og Motion søger en ekstra TrackFit træner til klubbens trænerteam. Se stillingsopslaget her og kontakt klubben direkte for yderligere information. 

Vil du træne voksne i funktionel træning? 
Hvidovre Atletik & Motion søger ekstra træner til at indgå i vores TrackFit-trænerteam.

Vores TrackFit træning er for voksne, og det er en sjov og effektiv udendørs funktionel træning, med udgangspunkt i atletikkens grundtræning, tilpasset så alle kan være med uanset færdigheder og fysisk form.

Træningen er meget varieret og kan blandt andet bestå af cirkeltræning, kast med medicinbolde/kugler, styrketræning med og uden vægte, sjipning, trappe- og bakkeløb, stafetter og løbelege. Træningen er en kombination af individuelle-, par- og holdøvelser.

Holdet består pt. af 17 engagerede seje deltagere.

Om dig
Du har gerne en relevant uddannelse, eller trænererfaring fra atletikken/anden idræt. Du synes træning og sved på panden er fedt, du er socialt anlagt og udadvendt, med godt humør. 

Du skal kunne træne TrackFit holdet onsdage kl. 17-18 på Hvidovre Stadion, og det er en stor fordel hvis du også ville have mulighed for at hjælpe indimellem mandage kl. 17.30-18.30.

Opstart snarest muligt.

Interesseret? 
Send os 7-8 linjer om dig selv! Ansøgning og spørgsmål sendes til Ida Regitze Krag på ida@hvidovre-atletik.dk. Læs mere om vores TrackFit hold her.

Seneste nyheder