Medlemsregistrering 2023

Så er det igen tid til at tælle medlemmer. Alle foreninger modtager i morgen mail fra Centralt ForeningsRegister (CFR) vedrørende medlemsregistrering for 2023.

Så er det igen den tid på året, hvor alle medlemmer skal tælles og indberettes. Husk at der ikke er tale om et øjebliksbillede, men at alle, der har været medlem i min. 3 måneder i 2023, skal tælles med. 

Medlemsindberetningen foregår på medlemstal.dk, hvor man også finder vejledninger og yderligere information. Den enkelte forenings log-in detaljer fremgår af den mail I modtager i morgen (sendes til foreningens formand og kasserer). 

CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer (fx Conventus, Holdsport og Klubmodul) og der skal kun indberettes én gang, selvom foreningen er medlem af flere hovedorganisationer. 

Medlemsregistreringen åbner i morgen og skal foretages senest den 31. januar 2024.

I finder kontaktinformation på medlemstal.dk, hvis der skulle være spørgsmål - og man er naturligvis også velkommen til at kontakte os.

Seneste nyheder