Foto: Lone Dybdal

Tredje runde af CRAFT Løbe Cup: Her er hvad du skal vide

På lørdag lægger tusindårsskoven i Odense græs til tredje runde af CRAFT Løbe Cup. Vi har samlet de praktiske informationer, som er vigtige at vide inden starten går.

OBS!!!: Grundet vejrsituationen vurderer vi sikkerheden løbende, og der vil derfor kunne ske ændringer i ruten. I yderste nødstilfælde kan vi blive nødsaget til at aflyse.

Vi opdaterer løbende på hjemmesiden og på vores sociale medier.

Som det ser ud lige nu, vil løbet blive afholdt efter planen. Der vil dog højst sandsynligt være et par ændringer i ruten, for at forbedre sikkerheden. 

Weekenden står igen i løbets tegn, da tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup bliver skudt i gang. Der er cross-stafet på menuen, og der venter fed action med et stort felt på 200 løbere, som skal ud at give den fuld gas.

Ruten og regler

Ruten til lørdagens tredje afdeling af CRAFT Løbe Cup er en 1000 meter lang rundstrækning, som primært består af græs. Man skal være opmærksom på at underlaget kan være frossent. Der vil også være et par overløb på stier og en lille knold undervejs.

Man kan se en video af ruten på vores instagram.

Når startskuddet lyder, er løberne fordelt på hold af to personer. Holdene skal løbe et forskelligt antal omgange alt efter alder, og man skifter efter hver omgang ved at aflevere depechen i skiftezonen.

Distancerne er fordelt sådan her:

  • Åbent løb 4 x 1000 meter pr. hold (Her optjener man ikke point i løbecuppen).
  • Ungdom U18 - 8 x 1000 meter pr. hold
  • Ungdom U20, senior, masters 40-59 løber 12 x 1000 meter pr. hold
  • Masters 60+ løber 8 x 1000 meter pr. hold
  • Efterskoleklasse 8 x 1000 meter pr. hold (ingen point til CRAFT Løbe Cup)

Man kan nærlæse reglerne her. 

Adressen er Tusindsårsskoven, Odense

Tidsskema

Modsat de andre afdelinger er der en samlet start, hvor alle løbere skal ud på ruten samtidig.

Tidsskemaet ser således ud:

  • Kl. 11.00: Registrering åbner
  • Kl. 12.30: Alle starter – Man skal selv holde styr på sine omgange
  • Kl. ca. 13.45 – 14.00: Præmieoverrækkelse - Top-3 hold M/K på 12 x 1000 meter præmieres, og lodtrækningspræmier bliver fordelt over alle rækker.

Praktisk info

  • Inden man kan løbe, skal man hente sit startnummer og det foregår i nærheden af start og mål.
  • Resultater fra løbet kommer på SportsTiming efter løbet, her: CRAFT Løbe Cup - Afdeling 3
  • Parkering vil foregå Friluftbadet, Elsesmindevej 50, 5200 Odense
  • Toiletter vil være i området
  • Bad og omklædning er på Odense Atletikstadion under tribunen. Ca. 2,5km væk

Seneste nyheder