Danmark stiller med et stærkt hold til EM Cross
Når EM Cross løber af stablen i Bruxelles på søndag, er det med et stærkt dansk hold til start, især i den yngste klasse, hvor der er chance for medaljer.
Sofia Thøgersen løb sig til en komfortabel sejr i U20-klassen til NM Cross i Reykjavik i starten af november, og i weekenden er der igen en mulighed for at den unge Sparta-løber kan hente metal hjem til Danmark, når hun er blandt favoritterne i den yngste kvindeklasse til EM Cross.
Axel Vang Christensen, FIF Hillerød Atletik, er det andet medaljehåb i den danske trup, og den talentfulde nordsjællænder, der også løber i U20-klassen, har vist at formen er tilbage i top efter en længere skadesperiode, senest da han tog guld til DM Cross i Hørhaven ved Aarhus for en lille måned siden.
"Vi har store forhåbninger til Axel, der før har vist at han kan være med blandt sine jævnaldrende internationalt. Sofia er også vokset meget som løber siden sidste år, hvor hun blev nummer 25 på en meget hård rute, så jeg tror også at hun kan gøre det rigtigt godt," fortæller landstræner i mellem- og langdistanceløb, Kersti Jakobsen.
Blandt mændende i senior- og U23-klassen, får de danske herrer det en del sværere end i den unge klasse, da et rigtig stærk felt stiller til start i Belgien, og selvom Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club, er en joker, der kan gøre det godt, kan det også vise sig at ruten ikke passer til hans styrker.
"Det bliver spændende at se hvordan de danske seniorherrer klarer sig imod hinanden, men de får svært ved at løbe op med de hurtigste. I U23-klassen kan Joel muligvis gøre det godt resultatmæssigt, men det afhænger meget af ruten," fortæller Kersti Jakobsen, der dog lover mudder og spænding i Bruxelles på søndag.
For ene seniorkvinde Juliane Hvid, Sparta Atletik og Løb, er en placering i top-30 en flot præstation ifølge landstræner Kersti Jakobsen, der håber at både Juliane og eneste danske U23-kvinde, Karoline Husted, Aarhus 1900 Atletik og Løb, formår at præstere op til deres bedste og løbe kontrollerede og veldisponerede løb.
Læs mere om løbet og favoritterne i de forskellige klasser her.
Holdet til EM Cross
Senior mænd - 9000 m
Mikkel Dahl-Jessen, AGF Atletik
Ole Hesselbjerg, Sparta Atletik og Løb
Andreas Bock Bjørnsen, AGF Atletik (afbud grundet sygdom)
Jonas Gertsen, Odense Atletik (afbud grundet sygdom)
Senior kvinder - 9000 m
Juliane Hvid, Sparta Atletik og Løb
U23 mænd - 7000 m
Joel Ibler Lillesø, Bagsværd Atletik Club
Jeppe Risvig, AGF Atletik
U23 kvinder - 7000 m
Karoline Husted, Aarhus 1900 Atletik og Løb
U20 mænd - 5000 m
Axel Vang Christensen, FIF Hillerød Atletik
Joakim Bertelsen, Skive Atletik og Motion
Benjamin Azimi Khanlarkhani, Sparta Atletik og Løb
Victor Tvistholm Jørgensen, Greve TRIM
U20 kvinder - 5000 m
Sofia Thøgersen, Sparta Atletik og Løb
Astrid My Rønde Kristensen, Odense Atletik
Program EM Cross, Bruxelles
10. december 2023
12:15 Opening Ceremony
12:25 U20 Women Race (5000m)
12:50 U20 Men Race (5000m)
13:10 Mixed Relay (4 x 1500m)
13:35 U23 Women race (7000m)
14:05 U23 Men race (7000m)
14:35 Senior Women Race (9000m)
15:15 Senior Men race (9000m)
EM Cross i Bruxelles kan følges live via allathletics.tv her: All Athletics - European Cross Country Championships
Læs mere om EM Cross her: European Cross Country Championships - Brussels 2023
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere