Jacob Sommer Simonsen vinder DM guld 2023. Foto: SpartaBilleder

DM tilmelding maraton og halvmaraton

DM afvikles igen i år i forbindelse med Copenhagen Marathon (senior og U23) samt Copenhagen Half (alle aldersklasser). Begge løb er udsolgt, men vi har sammen med Sparta sikret mulighed for DM deltagelse for DAF foreningsmedlemmer.

DM Maraton

Senest søndag den 7. april: Klubber indsender antal DM deltagere til DAF. Herefter modtager klubben det tilsvarende antal vouchers, som klubben videresender til de enkelte deltagere.
Senest søndag den 21. april: Tilmelding ved brug af voucher på løbets hjemmeside. Ved tilmelding skal deltagerne huske at krydse DM tilmelding af på deltagerprofil (mere om det, når vi fremsender vouchers). 

Efter den 21. april vil det ikke være muligt at tilmelde sig DM.

Klubber, der ønsker at foretage en samlet tilmelding på 20 atleter eller flere, skal kontakte Sparta senest den 7. april for at få oprettet en samlet klubtilmelding (med samlet betaling).

DM numre er personlige og må ikke videresælges. Alle DM deltagere skal være medlem af en DAF klub og deltagelse i DM Maraton og Halvmaraton indgår i årets licensopkrævning via klubben (175 kr. pr. licens). 

DM Halvmaraton

Procedure som ovenfor med følgende frister:
Søndag den 18. august sidste frist for at klubber tilmelder antal deltagere til DAF.
Søndag den 29. august sidste frist for at DM deltagere anvender fremsendte vouchers til DM tilmelding.

Efter den 29. august vil det ikke være muligt at tilmelde sig DM. 

Seneste nyheder