Nordiske mesterskaber 2024
NM arrangeres i 2024 for anden gang efter samme koncept som på Østerbro sidste år, og foregår i 2024 i Malmø den 18.-19. maj. Stævnet er en oplagt mulighed for de bedste danske udøvere til at sikre vitale World Ranking points frem mod fx EM kvalifikation, ligesom det for den bredere nationale elite er en oplagt mulighed for at kæmpe i rødt og hvidt.
Information om Nordiske Mesterskaber 2024
NM bliver arrangeret ud fra konceptet, at det skal skabe bedst mulige præstationsforhold for atleterne, med blandt andet forventet pace på alle løb. Med den geografiske placering vil det sige, at vi næsten er på hjemmebane. Og vi håber at mange vil tage turen over Øresund for at supportere de danske atleter.
Nordiske Mesterskaber er igen i 2024 indplaceret som Bronze Label på World Touren (C-kategori).
Udtagelse
Udtagelse sker d. 7/5 på baggrund af resultater fra 1/4 2023 til 5/5 2024 og baseres på følgende kriterier:
- Forsvarende dansk udendørsmester fra 2023 er direkte kvalificeret
- Opfyldelse af vejledende krav (se tidsskema nedenfor) er direkte kvalificeret ved max 3 per øvelse
- Opfyldelse af vejledende krav (se tidsskema nedenfor) i øvelser med mere end 3 kvalificerede afhænger af invitation fra arrangører
- Manglende opfyldelse af krav, kan pba. sportslig helhedsvurdering evt. resultere i wild card.
Fremmøde, forplejning og overnatning
Som udgangspunkt så mødes alle atleter på Malmø Stadion kl. 12:30 til holdmøde lørdag d 18/5, hvor man også får sit landsholdstøj. Vi tilbyder tre pakker i forbindelse med stævnet:
- Lørdag (inkl. frokost) – brugerbetaling 450 kr.
- Lørdag + Søndag (inkl. alle måltider og hotel) – brugerbetaling 1400 kr.
- Evt. også muligt med kun Søndag (inkl. frokost) – brugerbetaling 450 kr., og skal aftales med Elitechef Mikkel Larsen.
Atleter og Dansk Atletik stab bor på Hotel Good Morning+, der ligger 650m fra stadion. Øresundstoget stopper på Station Triangeln, som ligger ca 1500m fra Stadion.
Interessetilkendegivelse
Inden du går ned og udfylder nedenstående interessetilkendegivelsesdokument, vil vi gerne opfordre dig til at kigge vedhæftede tidsplan igennem. Senest d 10/4, vil vi gerne at alle har udfyldt dokumentet. Denne dag håber vi at I alle overholder, da det gør vores arbejde markant nemmere. Udtagede atleter vil efterfølgende skulle udfylde et tøjskema.
Svar gerne hurtigst muligt, og senest d 10/4: https://forms.office.com/e/GKdx8h2ckR
Kontakt info
Sportslig ansvar og Team Koordinator: Mikkel Larsen, Elitechef – 2822 6475
Assisterende Team Koordinator: Rasmus Folino Nielsen, Ass. LT M/L – 3070 8241
Konkrete spørgsmål om de enkelte discipliner: Kontakt de respektive landstrænere
Mere information om sommerens mesterskaber
Det er en travl mesterskabssommer der venter. Ikke så snart er NM færdig, før vi nærmer os deadline for kvalifikation til EM i Rom. Og derefter kommer en hel perlerække af mesterskaber. I disse dage kommer der løbende mere information ind vedr. mange af disse mesterskaber, og mesterskabsfolderen med krav osv. vil løbende blive opdateret: https://dansk-atletik.dk/atleter/mesterskabskrav/
For de atleter og trænere som ønsker mere information om EM kvalifikationsreglerne, så afholdes et kort infomøde tirsdag den 30. april kl. 20.00. Adgang til Teamsmødet nedenfor.
Klik her for at deltage i mødet
Meeting ID: 345 801 225 772
Adgangskode: K2NPxh
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere