World Relays direkte på DR
Når de to stafetlandshold kæmper om OL billetter på Bahamas er DR med direkte. Det kræver dog at man holder sig vågen når der sendes fra kl. 01-04.30 natten mellem lørdag og søndag og igen natten mellem søndag og mandag.
De danske landshold er netop ankommet til Bahamas efter en uges træningslejr i Florida. Dermed er alt jetlag ude af kroppen inden weekendens vigtige stafetter.
Siden de to hold blev udtaget (læs artiklen her) er der sket en enkelt udskiftning hos kvinderne, da en skadet Mette Graversgaard har måtte melde fra. Ind på holdet træder Line Holm Jensen fra Aarhus 1900 Atletik og Løb.
DR2 (og DR.TV) sender live fra Bahamas
Natten til lørdag løbes indledende kvalifikation og natten til søndag løbes anden runde af kvalifikationen samt finaler.
32 hold løber lørdag, hvor de bedste 8 kvalificerer sig til finale og direkte til OL.
Søndag løber top-8 finalen mens de resterende 24 løber på ny om de sidste 6 OL pladser.
Link til programinformation og stream på DR.TV.
Natten til søndag løber de danske landshold kl. 01.50 (kvinder) og kl. 02.25 (mænd).
Natten til mandag løbes anden kvalifikationsrunde kl. 01.05 (kvinder) og kl. 01.40 (mænd). Finalerne løbes kl. 03.50 (kvinder) og 04.00 (mænd).
Se hele programmet hos World Athletics.
Fra paradis til Paris
"Chase the Sun, Paradise to Paris" kalder World Athletics World Relays i Bahamas. Der er også meget på spil for de deltagende nationer, der alle jagter drømmen om OL deltagelse.
Som optakt til weekendens stævne anbefaler vi at du læser Jeppe Weinreichs artikler om de danske stafetlandshold.
Artiklerne indgår i serien "Vejen til Paris" med fokus på de danske atleter, der kæmper for at komme med til OL, men også med et blik tilbage i den lange og rige OL-historie.
Hurtigere som ét hold: Stafetpigerne, som tog alle med storm
Miraklet i Chorzow - eller hvordan en fælles satsning gjorde Danmark til en sprint-nation
Seneste nyheder
-
Masser at se frem til ved weekendens NM
Med næsten hundrede atleter til start kommer de danske farver til at fylde godt op, når årets NM afvikles i Malmø denne weekend. Mesterskabet udgør også en vigtig start i relation til EM-kvalifikationen, hvor deadline nærmer sig.
Læs mere -
Simon Hansen sejrer i Grækenland: PR 10,21
Med sejr og ny personlig rekord 10,21 fik Simon Hansen onsdag en fornem start på sin europæiske sæson. Tiden er desuden den hurtigste herhjemme siden 2021.
Læs mere -
Sparta Atletik & Løb kronet som vinder af CRAFT Løbe Cup
CRAFT Løbe Cup 2023/2024 er nået til vejs ende og efter sidste afdeling, var det Sparta Atletik & Løb, som kunne løfte pokalen. Løbecuppen blev en stor succes med mange fede løb, hvor en bred skare af løbere fra klubber over hele landet mødte talstærkt op.
Læs mere -
Bliv godt klædt på med DAFs kollektion hos Løberen
Løberen og Dansk Atletik tilbyder nu lækkert tøj til løb og atletik. Som medlem af Dansk Atletik opnår du de kommende to uger 25% på kollektionen.
Læs mere