Loading...

Mesterskaber 2018

NM-U20 / Nordisk Juniorlandskamp

12. april 2018 · Jeppe Weinreich

Hvidovre 11.-12. aug.

Dato:11.-12. august
Sted: Hvidovre, Danmark
Rejsedage: Ankomst fredag den 10. august kl. 15.00
Udtagelsesdato: 24. juli
Brugerbetaling: 2.500 kr.
Holdledere: Annette N. Jensen (anj@sport.dk) & Morten Larsen (mortenl@greve-atletik.dk)
Trænere: (TBD)

Discipliner for begge køn:
Piger/drenge: 100m, 200m, 400m, 800m, 1.500m, 3.000/5.000m, 100/110m hæk, 400m hæk, 2.000/3.000m forhindring, 4x100m, 4x400m, længde, trespring, højde, stang, kugle, diskos, hammer, spyd og 5000m kapgang.

Udtagelseskriterier:
Vi stiller stærkeste hold sammen med Island. Det betyder, at de to bedste atleter fra Danmark og/eller Island udtages til holdet. Vi stiller med egne danske stafetter. De udøvere, som ifølge Statletik og den islandske statistik har opnået bedste udendørsresultater i perioden 28. april - 22. juli 2018 opnået med juniorredskaber, vil som udgangspunkt blive udtaget i de individuelle øvelser.

Den endelige vurdering og udtagelse foretages af DAFs elitestab med endelig godkendelse af DAFs cheflandstræner på baggrund af følgende kriterier:

A. Den/de atleter, som gennem sine præstationer har vist, at de kan præstere på højeste niveau i internationale felter.
B. Aktuel form – resultater opnået i perioden 16. juni – 22. juli 2018.
C. Head-to-head konkurrencer.
D. Den enkelte atlets skades- og sundhedsstatus. Atleten skal oplyse holdlederne ved opstået skade eller sygdom.

Personlige trænere:
Generelle regler kan ses HER.

Udgangspunktet er, at det er den udtagne trænerstab, der varetager trænerfunktionen under mesterskabet/landskampen. Afvigelser fra ovenstående skal med initiativ fra den personlige træner aftales på forkant og i samarbejde med leder-og trænerstab. Det skal i den sammenhæng understreges, at det er leder- og trænerstaben, der har beslutningskompetencen under konkurrencen.

Yderligere information:
Deltagere skal være født i årene 1999-2002.

Vi synes det er vigtigt, at holdet er samlet fra fredag, og at alle er til stede under hele turen fra fredag kl. 15.00 til fælles afsked søndag efter stævneafslutning. Det er derfor en klar forventning, at udtagne atleter efterlever dette.

© Copyright Dansk Atletik Forbund