Loading...

Mesterskaber 2018

EM

01. januar 2018 · Jeppe Weinreich

Berlin 6.-12. august

Dato: 6.-12. august 2018
Sted: Berlin, Tyskland
Udtagelsesdato: 30. juli
Forventede rejsedage: 4.-13. august

Stab: Piotr Haczek, cheflandstræner
Bo Overgaard, elitechef
(øvrige navne afventer udpegelse)

Discipliner:
Mænd: 100m, 200m, 400m, 800m, 1500m, 5000m, 10000m, maraton, 110m hæk, 400m hæk, 3000m forhindring. Længdespring, højdespring, stangspring, trespring. Kuglestød, diskoskast, hammerkast, spydkast. Tikamp. 4x100m & 4x400m. 20km & 50km kapgang.

Kvinder: 100m, 200m, 400m, 800m, 1500m, 5000m, 10000m, maraton, 100m hæk, 400m hæk, 3000m forhindring. Længdespring, højdespring, stangspring, trespring. Kuglestød, diskoskast, hammerkast, spydkast. Syvkamp. 4x100m & 4x400m. 20km & 50km kapgang.

Kvalifikationskriterier:
1. Atleter, som har konkurreret i VM London 2018, har automatisk indfriet DAF ́s kvalifikationskrav til EM-2018.  

2. Atleter skal opnå DAFs kvalifikationskrav i perioden fra 4. maj 2018 til 29. juli 2018. Resultater opnået i perioden 4. maj til 20. maj 2018 vil komme i betragtning, men der vil blive stillet krav om efterfølgende stabilitetskrav i perioden 15. juni til 29. juli 2018. Stabilitetskrav vil blive oplyst af DAFs sportschef til de pågældende aktive og deres personlige træner. 

Der gælder særlige forhold for følgende:

Maraton og kapgang – her er kvalifikationsperioden fra 1. januar 2017 til 29. april 2018 Alle stafetter – her er perioden fra 1. maj 2017 til 21. juli 2018.

EM 2018 krav

Gyldige konkurrencer: Kvalificerende resultater skal være opnået i konkurrencer (enten indendørs eller udendørs) afholdt i overensstemmelse med IAAF regler. Resultater opnået i blandede konkurrencer (mellem mandlige og kvindelige deltagere) vil ikke være gyldige i forhold til kvalifikation.

Resultater opnået i for megen medvind vil ikke være gyldige i forhold til kvalifikation til EM. Resultater med manuel tidtagning vil ikke blive accepteret.

Kvalificerende resultater skal være opnået i konkurrencer arrangeret eller sanktioneret af IAAF, European Athletics eller et nationalt specialforbund under IAAF. De udenlandske stævner skal som udgangspunkt have status af ’National Permit’.

Specifikt ift danske stævner i 2018 vil kvalificerende resultater ved flg. stævner prioriteres foran øvrige danske stævner:

- Aarhus Nordic Challenge
- Copenhagen Athletics Games
- DT elitedivision

I tvivlstilfælde angående såvel udenlandske som indenlandske stævner anbefales det, at der på forhånd rettes henvendelse til DAFs cheflandstræner.

Maraton: De top 16 bedst placerede løbere (mænd og kvinder)...

  • I forbindelse med EM afholdes også Europa Cup i maraton.

Denne finder sted indlagt i maratonløbet ved EM. Såfremt to løbere af samme køn indfrier følgende individuelt krav vil DAF tage endeligt stilling til udtagelse af hold til Europa Cup maraton:  Yderligere udtagne løbere skal have præsteret:

  • Have løbet bedre end 2:18.00/2:38.00 i kvalifikationsperioden.

Stafetter: Kun 16 hold vil være kvalificerede til at konkurrere i hver stafetkonkurrence. Kvalifikationen til dette er baseret på summen af de to hurtigste tider opnået af nationale hold i kvalifikationsperioden. For at et resultat skal kunne anerkendes som kvalifikationsgrundlag, skal minimum to landshold have konkurreret i samme løb. Da værtsnationen er berettiget til at deltage uanset om de er placeret i top 16 på kvalifikationsranglisten, kan antallet af ledige pladser blive reduceret til 15, såfremt værtsnationen ønsker at deltage i den givne stafetdisciplin. Værtsnationen skal give besked om dette senest 8. juli 2018.

Endelige udtagelse af atleter til stafetten udtages på baggrund af følgende parametre:

a) aktuel form – resultater opnået i 2018.
b) den enkelte atlets skades- og sundhedsstatus
c) gennemførelse og engagement i forbundets specifikke forberedelsesprogram op til EM
d) deltagelse i relevante stafetstævner
e) klarmelding til Pre-camp for EM
f) atleter, som gennem præstationer i international sammenhæng har vist, at de kan præstere på højeste niveau
g) den enkelte atlets færdigheder og anvendelighed i relation til stafet-skift

Der blive maksimalt udtaget 6 atleter til hver hold.

Udtagelsesdato til stafethold er d. 23. juli 2018  

Aldersgrænse: Deltagere skal mindst fylde 18 år i 2018 (årgang 2000 eller tidligere). Deltagere i maraton skal mindst fylde 20 år i 2018 (årgang 1998 eller tidligere).

Wildcard: Vil blive overvejet til atleter, som er placeret i top 12 på en renset europæisk rangliste pr. 29. juli 2018 og samtidig har opnået det af European Athletics opstillede kvalifikationsresultatkrav.  

Dette forudsætter dog, at der ikke allerede er tre aktive som har klaret de af DAF opstillede krav.

Endelig udtagelse: Efter indfrielse af udtagelseskriterier tager DAF’s sportschef endelig stilling til mulig udtagelse til EM. Indfrielse af kvalifikationskrav er altså ikke lig endelig udtagelse. Sygdom eller skader, som opstår under og efter en kvalifikation, skal straks meddeles DAFs sportschef. DAF ́s sportschef har endvidere på ethvert tidspunkt beslutningskompetence til at fravige de anførte udtagelseskrav.

Brugerbetaling: 2.500 kroner.

 

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund