Loading...

Vil du blive endnu bedre til at undervise i løb, spring og kast?

17. maj 2016 · Katja Salivaara

Atletik er velegnet til idrætsundervisning, da sporten har noget at tilbyde alle elever på alle niveauer uanset om de er store eller små, drenge eller piger. 

For at støtte atletikundervisning og opnåelse af læringsmål i løb, spring og kast i folkeskolen, tilbyder Dansk Atletik Forbund et efteruddannelseskursus i atletik til idrætslærere. Kurset er rettet til lærere der underviser elever på mellemtrinnet, men kan godt bruges til andre klassetrin også.

Kurset, der varer 3 timer og koster 3.500 kr. for max. 10 lærere*, bliver undervist af erfarne instruktører. Deltagere bliver undervist i sprint og stafet, hækkeløb, længdespring og kast og med hjem får de masser af gode idéer om hvordan man kan undervise atletik på en alsidig og sjov måde, med høj aktivitetsniveau gennem idrætstimen. Undervisning tager udgangspunkt i træningsmaterialet udarbejdet for Skole OL samt atletikforløbet på Clio Online.

Undervisning kan foregå på skolen eller på et atletikanlæg i nærheden. Kurset er primært praktisk og deltagerne skal være omklædt til udendørs træning og bevægelse. 

Kontakt Katja Salivaara på katja@dansk-atletik.dk for at finde en instruktær nærmest dig og/eller høre mere om kurset. 

 


* Flere skoler kan gå sammen om at arrangere et fælles kursus. Kurset bliver afregnet gennem Dansk Atletik Forbund.

© Copyright Dansk Atletik Forbund