Loading...

Landsholdsarbejdet

Overordnet rammebeskrivelse

22. december 2020 · DAFs Elitestab

Landsholdsarbejdet i Dansk Atletik er opdelt i hovedgruppespecifikke tiltag, hvor hver enkelt landstræner er ansvarlig for koncept, aktiviteter og udtagelse til landsholdstrupper og mesterskaber. Det overordnede ledelsesansvar for landsholdsarbejdet ligger hos elite- og atletikchef, Bo Overgaard.

Udtagelse til landsholdstrupperne sker for et år ad gangen, umiddelbart efter udendørssæsonen (ultimo september/primo oktober). Atleter og trænere får direkte besked om udtagelse. Den højeste kategori af atleter er dem, som er indplaceret i Team Danmark-samarbejdet, og som er kendetegnet ved et sportsligt finaleniveau eller -potentiale til OL, VM eller EM på kort sigt.

Landsholdsaktiviteterne finansieres af det fælles elitebudget mellem DAF og Team Danmark. Enkelte aktiviteter baserer sig på en vis egenfinansiering fx til rejse- eller opholdsudgifter, mens DAF dækker de helt store udgiftsposter: trænerløn, individuel støtte og aktivitetsbudgetter for indplacerede atleter samt økonomisk støtte til vores to Elitekraftcentre. Udtagelse til prioriterede seniormesterskaber og EM Hold finansieres ligeledes fuldt ud af det fælles DAF/ Team Danmark elitebudget. Nordenkampen, U-mesterskaber og Nordiske Mesterskaber forudsætter derimod en vis egenfinansiering, da Team Danmark ikke yder støtte til disse aktiviteter.

Det overordnede koncept for hver hovedgruppe kan ses her.

© Copyright Dansk Atletik Forbund