Loading...

Nyt fra Elitestaben

Informations- og dialogmøde om cross 2018/19

15. oktober 2018 · DAF Elitestab

I forbindelse med Cross Nationals i Korsør (27/10) vil der blive afholdt et informations- og dialogmøde, hvor løbere og trænere kan møde den nyudnævnte projektleder for Endurance Denmark og ansvarlig for cross, Lars Lindtrøm.

En spændende crosssæson står for døren, og i slutningen af marts venter det store højdepunkt VM Cross i Aarhus på og omkring Moesgaard Museum. I starten af oktober blev et samarbejde mellem Dansk Orienterings-Forbund og Dansk Atletik Forbund offentliggjort. En samarbejde, der bl.a. betyder, at Lars Lindstrøm er ansvarlig for forberedelsen frem mod VM Cross. Vi inviterer derfor til et informations- og dialogmøde i forbindelse med 1. runde af Cross Nationals i Korsør d. 27/10, hvor  alle interesserede løbere og trænere her vil få mulighed for at møde Lars. På mødet vil vi uddybe udtagelseskriterierne og processen frem mod respektive udtagelser, ligesom alle vil få lejlighed til at stille afklarende spørgsmål.
 
Dagsorden

  • Udtagelseskriterier og proces – NM, EM, VM Cross
  • Tanker om det fremtidig arbejde med cross i DAF
  • Ordet er frit


Sted
Korsør AMs klublokale, Tovesvej 30b, 4220 Korsør.
Tid: Lørdag d. 27/10 kl. 10-11 – Alle kan nå at deltage i 1. runde af Cross Nationals.
 
Vi håber at se mange
 
Mvh
Lars Lindstrøm
Projektleder Endurance Denmark og ansvarlig for cross
Dansk Atletik Forbund

© Copyright Dansk Atletik Forbund