Loading...

Ungdomsuddannelse & elitesport 2017-2018

Har du søgt om sportslig godkendelse? Deadline er d. 12. januar

15. november 2016 · Jeppe Weinreich

Påtænker man at starte på en ungdomsuddannelse i 2017-18, så skal DAF først godkende, at det tilstrækkelige sportslige niveau er til stede. Ud over at opfylde nogle specifikke sportslige krav, kræves det som noget nyt, at man er tilknyttet den decentrale talentudvikling (DTU).

Det kræver en fleksibel uddannelsesinstitution, hvis man ved siden af lektierne har høje sportslige ambitioner. Det er baggrunden for, at Team Danmark i flere år nu har haft et samarbejde med 21 elitekommuner i landet. Her bliver uddannelsesforløbet tilrettelagt således, at der er plads til begge dele. MEN for at komme ind under ordningen skal man have et vist sportsligt niveau, som Dansk Atletik Forbund skal godkende. Ansøgningsfristen er den 12. januar 2017, så det er ikke for tidligt at gå i gang.

Informationsmøder
Med henblik på den kommende skolestart i 2017/18 afholdt Team Danmark fem informationsmøder i november og december. Læs mere i folderen HER

Sportslig godkendelse
De specifikke sportslige krav i forhold til godkendelse kan findes HER.

Vigtigt: Ansøgning om en sportslig godkendelse skal ske på Team Danmarks hjemmeside under “Eksperter” og “Karriere og Uddannelse”.

Ud over de specifikke sportslige krav, så er det påkrævet, at man er tilknyttet den decentrale talentudvikling i et af de fire DAF ATK-talentcentre i enten Aalborg, Aarhus, Ballerup eller København/Nordsjælland. Yderligere oplysninger om dette, herunder bruttolister over kvalificerede aktive og link til ATK-TC ansøgningsskemaerne kan findes HER.

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund