Loading...

KLUMME nr. 4 - af Torben Dan Pedersen

Hvad er meningen...med Cross Nationals fremover?

20. marts 2020 · Christian Jørn

På vegne af bestyrelsen, af Torben Dan Pedersen, Underdirektør i Dansk Atletik

Thumb Web

Dansk Atletiks bestyrelse har på sit møde den 9. marts besluttet at nedlægge den tre år gamle cross-serie, Cross Nationals. Hovedårsagen er, at det ikke er lykkedes at vende den faldende tilslutning til cross til en fremgang i antallet af deltagere. På trods af en betydelig investering fra Dansk Atletiks side, har vi desværre ikke fået det forventede resultat.

Derfor skal vi tænke nyt. Og det skal vi gøre i fællesskab.

Vi tror på, at hvis vi samler alle gode kræfter i at udvikle et helt nyt koncept for udholdenhedsløb hen over vintersæsonen, så kan vi skabe et attraktivt og spændende produkt for landets løbere, som også økonomisk vil være bæredygtigt. 

Bestyrelsens beslutning indebærer, at en ny vinterturnering skal udvikles, organiseres og afvikles uden Dansk Atletik som ansvarlig operatør, men i kraft af engagement fra løbemiljøet.

I første omgang vil Dansk Atletik invitere til en fælles workshop i Odense, hvor ALLE, der er engageret i løb, er inviteret til at deltage. På grund af det aktuelle udbrud af Covid-19 virus, kan vi desværre ikke melde en dato ud. Når det er sikkert at mødes igen, vil Dansk Atletik invitere til workshoppen, facilitere den og aktivt medvirke til, at vi når frem til en ny og bedre løsning, som forhåbentlig kan træde i kraft allerede i dette efterår.

 

> FÅ MERE AT VIDE: Udfyld denne formular og du vil blive kontakter når en nærmere dato for den fælles workshop findes. Gå til formular her.

 

______________

De bedste hilsner

 

På bestyrelsen vegne

Torben Dan Pedersen

Konstitueret direktør i Dansk Atletik

 

© Copyright Dansk Atletik Forbund