Fra DM masters 2022, foto: Ballerup Atletik Klub

DM for masters i denne weekend

Atletikken kender ingen alder, hvilket DM for masters er et bevis på. Der venter en weekend, pakket med god atletik, hvor deltagere fra hele Danmark skal konkurrere.

I weekenden er der atletik for de erfarne atleter, når DM for masters løber af stablen. Stævnet bliver afholdt af Ballerup Atletik klub og Dansk Atletik. 10.000 meter er den første disciplin, som bliver skudt i gang fredag aften kl. 18.00 og resten af weekenden er tætpakket med en masse god atletik. 
Lørdag begynder konkurrencerne kl. 12.00 og søndag er der start kl. 10.00.

I år er der stor opbakning til stævnet med 270 deltagere, fra 56 klubber fordelt på 589 starter, så der er nok at holde øje med. Kig forbi Ballerup Stadion i weekenden og støt op omkring de erfarne udøvere, som skal ud at konkurrere.

Læs mere på Ballerup Atletiks hjemmeside.

Seneste nyheder