Loading...

Uddannelse

Tilmeldingsprocedure

07. maj 2015 · Rasmus Møldrup Lorentzen

Man tilmelder sig DAFs kurser på www.atletikogmotion.dk ud fra følgende tilmeldingsprocedure:

1) Opret brugerprofil
Opret en profil ved at tilmelde dig på www.atletikogmotion.dk Du modtager en mail med et aktiveringslink. Klik på linket og vælg en adgangskode til din brugerprofil.

2) Knyt profil til stamdata
For at tilmelde dig et eller flere kurser kræves, at din profil er knyttet til stamdata. Gå ind under: ’Sportssystem’ og derefter ’Min personprofil’. Her vælger du din egen person.

Hvis du ikke kan finde din profil under 'vælg person', så kontakt klubadministrator (din klubformand) eller DAFs kursusadministrator Dorte Ramlow: 4326 2307 / dorte@dansk-atletik.dk for hjælp til at tilføje klubnavn under din profils stamdata, samt knytte din brugerprofil til personprofils stamdata*.

Klubadministratoren skal via ’Klubleder: Kom i gang’ logge sig på portalen ved klubbens CFR/klubnummer og adgangskode. Er du som klubadministrator i tvivl om klubbens CFR-nummer og adgangskode, så kontakt DAFs kursusadministrator Dorte Ramlow: 4326 2307 / dorte@dansk-atletik.dk.

Gå ind under ’Klubadministration’: ’Vis/Ret personer’, søg på person og udfyld klubnavn i personens stamdata. Herefter kan du tilmelde dig kurser!

3) Sådan tilmelder du dig selv til et eller flere kurser
Når du er logget ind, skal du gå til: ’Sportssystem’ og vælge Tilmeld kursus’. Her skal du vælge det kursus, du ønsker at tilmelde dig, hvorefter du vælger din person og tilføjer kurv og går videre til betaling.

4) Sådan tilmelder du andre til kurser
Du kan også tilmelde andre personer til kurser. Som beskrevet i pkt. 3, skal du vælge de aktuelle personer og tilføje kursustilmeldingerne i kurven. Vær opmærksom på at det er de korrekte personer, der tilmeldes, før betaling gennemføres.

Hvis du ikke kan finde personerne du vil tilmelde skyldes det, at stamdata ikke er oprettet. Du skal derfor kontakte din klubadministrator og sørger for at dette sker.

5) Betaling
Selvom der kræves betaling ved tilmelding, trækkes kursusprisen først fra dit betalingskort efter kursusafholdelse!

DAF anbefaler, at du som klubadministrator ser klubbens medlemmer igennem under klubadministration og om nødvendigt tilføjer personprofiler.

*Det er kun administratorer der kan tilføje klub på stamdata, såfremt du ikke allerede er oprettet i portalen.

For mere information se vores Brugervejledning - tilmelding af kursus her

 

Se endvidere vores Brugervejledning - funktioner som klubadministrator her

© Copyright Dansk Atletik Forbund