Loading...

DAF træneruddannelse

Børnetrænerkursus

20. maj 2015 · Henriette Leth Nielsen

Børnetrænerkursus henvender sig til en klubtræner for børn i alderen 6-9 år, eller en træner, der er helt ny i sporten.

Uddannelsen bygger på den idrætslige udvikling som passer til børn i 6-9 års alderen. Hovedmomenterne er:
* Motorikøvelser
* At være leder for børn
* Metodik i udvalgte atletikøvelser (sprint, hæk, længde, højde, kugle, spyd)
* At planlægge træningen

Man skal være mindst 15 år for at kunne deltage i kurset. Efter gennemført kursus opnår man DAF Børnetrænerlicens, der giver adgang til efter- og videreuddannelse og det næste trin i uddannelsesstruktur, Ungdomstrænerkursus 1.

Børnetrænerkurset omfatter 8 timer og kan enten arrangeres over én eller to dage (f.eks. 2 aftener eller aften + formiddag). Der bliver arrangeret børnetrænerkurser hvert år både i øst og vest, og det er også muligt at arrangere kurset internt, hvis klubben kan samle mindst 10 kursusdeltagere. Kontakt Katja Salivaara (katja@dansk-atletik.dk) for at høre nærmere om denne mulighed.

I efteråret 2017 bliver der arrangeret to børnetrænerkurser:
Silkeborg den 20.-21. oktober - tilmelding via Atletik & Motion-portalen senest den 15. oktober
Frederiksberg den 11. november - tilmelding via Atletik & Motion-portalen senest den 31. oktober


Vil du vide mere om kurset, kontakt Katja Salivaara: katja@dansk-atletik.dk

© Copyright Dansk Atletik Forbund